Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 1621. 30. Sept./lO. Okt. Nr. 29.
dres. Han vilde desuden gerne have den holdt hemmelig for alle og
enhver 1.
Generalstaterne gik ind paa Artiklen om Ost- og Vestindien, men
i Artiklen om Handel og Vandel vilde de have Forbeholdet med Hensyn
til begge Parters Jurisdiktion udeladt, da det vilde kanne bringe Strid.
Tilbagebetaling af Pengehjcelpen vilde de ikke gaa ind paa, ligesaa lidt
som de vilde overlade Afgørelsen af Spørgsmaalei om Hjcelpens Nedven
dighed til Modparten. Kunde man ikke blive enig med de danske Ge
sandter om disse Punkter, skulde man nøjes med at bekræfte Traktaten
af 4. Maj.
Eftei nogen Tids Strid blev begge Parters Gesandter dog enig om
at affatte en Reces under Forbehold af deres Herrers Ratifikation. De
nederlandske Gesandter gik ind paa at oplage Forbeholdet om begge
Parters Jurisdiktion i Recessen og lovede at arbejde for at faa det an
iaget af Generalstaterne, mod al de danske Gesandter lovede at arbejde
for, at den første Tredjedel af Hjælpen blev ijdet Generalstaterne allerede
i indeværende Aar. Det fastsloges ogsaa, al Artiklen om Hjælpen skulde
opiages i et særskilt Instrument*.
Hverken Traktaten af 4. Maj eller Recessen af 30. Sept. blev dog
nogensinde ratificeret. Den sidstnævnte mødte stærk Modstand særlig i
Amsterdam og Horn. Man gjorde Indvendinger mod Optagelsen af For
beholdet med Hensyn til Jurisdiktionen. Det var i Modstrid med Byen
Amsterdams Resolution 9. Sept. Ligeledes var man misfornøjet med
den i Slutningen af Artiklen om Handel og Vandel foretagne Ændring
og med, at man i Artiklen om Pengehjælpen havde forandre! Udtrykket
wpenbare oorloga til krigsexpedition-i. Det gjorde de lo Arlikler tve
tydige og betænkelige. Prins Morits af Oranien gjorde hvad han kunde
for at faa Recessen antaget, men det lykkedes ikke s.
Nachdem von dem durchlauchtigsten grossmåchtigsten ko
nige und hem, hem Christian den vierten zu Dånemarcken,
Norwegen, der Wånden und Gotten konige, herzogen zu Schlies
wich, Holsten, Stormarn und Dietmarschen, grafven zu Olden
burg und Delmenhorst, wie auch von den hoch und mogenden
hem Staten General der unirten Niederlanden wir Jacob Ulfeldt
zu Urup und Holger Rossenkrantz zu Rossenholm, und wir
Reiniert Paw, Marck von Lyclama zu Nieholt, Sweder von
1 Chr. IV t. J. Ulfeldt og H. Rosenkrantz */a og B/o 1621 (Dsk. Kane. In
struksbog 1613—69 S. 43 f.). 2J. P. Arend, anf. St. III. 3. S. 656 f. 8 Ait
zema, Saken van Staet en Oorlogh I. 44. J. P. Arends, anf. St. S. 658.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
