Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Nr. 30. 1622. 27. Maj.
givet sine Planer med Hensyn til de nordtyske Stifter, men sendte i Aug.
1618 en af sine mest betroede Raader og dygligste Diplomater, Dr. Jonas
Charisius, til Verden for underhaanden at arbejde for Valget af Prins
Frederik til Koadjutor i Bremen, Verden og Osnabruck Stifter. Han
skulde dog gaa meget forsigtigt til Værks, foreløbig ikke officielt drive
paa Sagen, men ved Bestikkelser og andre Midler søge at vinde de en
kelte Kapitelsmedlemmer. Særlig i Verden skulde han søge at belage
Kapitlets Medlemmer al Mistanke om, at Kongen paany vilde refse Spørgs
maalet om Valget af en Koadjutor. Kim hvis Koadjutorvalget i Osna
briick gik i Orden, maatte han ogsaa bringe Spørgsmaalet om Koadju
torvalget i Verden paa Bane paany, og hvis Kapitlet ytrede Forundring
derover, skulde han henvise til, at Kapitlet seiv oprindelig havde givet
Anledning Ul, at Kongen havde søgt om Koadjutoratet for sin Søn. Nåar
det nu ikke vilde vælge Kongens Søn, saa det noget underligt ud, at det
i sin Tid havde tilladt ham at søge det 1.
Til nogen Genoptagelse af Forhandlingerne kom Charisius ikke, da
den verdenske Kansler Dr. Johan v. Langen bestemt fraraadede igen at
bringe Sagen for Kapitlet. Man maatte foreløbig nøjes med at vinde de
enkelte Kapitelsmedlemmer ved Bestikkelser2. I den følgende Tid ind
traadte der ogsaa en Ændring i Christian IVs Polilik med Hensyn til
Verden Stift. Hans Søster, Enkeheriuginde Elisabeth, var nemlig paa Her
tug Christian af Brunsvig-Lyneborgs Vegne fremkommen med det Forslag,
al Hertug Frederik af Brunsvig-Lyneborg, der var Domprovst i Bremen og
ogsaa var Ansøger til Koadjutoratet i Bremen Stift, skulde opgive sin Kan
didatur her og give sin og sine Tilhængeres Stemme til Kongens Søn
Prins Frederik mod seiv at blive valgt til Successor i Verden Stift, saa
fremt Biskop Philip Sigismund og Kapitlet vilde gaa ind derpaa; Huset
Lyneborg vilde saa, nåar Hertug Frederik døde, ikke hindre Christian IVs
Søn Frederik i at blive Koadjutor i Verden. Kongen vilde først ikke er
klære sig bestemt paa dette Forslag, men lod siden sine Gesandter, der i
Juli 1619 sendtes til Forhandling med Ærkebiskop Johan Frederik af
Bremen, meddele Hertug Christian, at han vilde gaa ind paa det gjorte
Forslag*. Siden forhandledes der med Hertug Christians Gesandter, der
i anden Anledning opholdt sig i Danmark, om Sagen; disse mente, at
Hertug Christian nok vilde gaa ind herpaa, men nogen bestemt Aftale
blev dog foreløbig ikke truffen. Christian IV skrev da 18. Okt. 1619 Ul
Hertug Christian og forlangte bestemt Besked om, hvorvidt Huset Lyne
borg vilde gaa ind paa den foreslaaede Ordning eller ej, men fik heller
ikke nu noget bestemt Svar4.
1 Chr. IVs Instruks for Dr. J. Charisius 27,’g 1618 (Orig. Verden Fase. 10).
2 Joh. v. Langen t. J. Charius 8/s 1619 (Verden Fase. 12). s Chr. IVs In
struks f. D. Rantzau og M. v. Méden 21A 1619 (Bremen Stift Fase. 19). * Ausl.
Reg. 1617—19 F. 473.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
