Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 1622. 27. Maj. Nr. 30.
adjutorvalget foregaa paa den tidligere mellem Christian IV og Lyneborg
aftalte Maade. Der vilde heller ikke herved gaa noget synderligt fra
Kongens Søn, da denne var ganske ang, medens baade Hertug Frederik
og Hertug Hans var c. 50 Aar, saa det var meget usikkert, om de vilde
komme til at opleve, at Stiftet blev ledigt 1. Paa Hertug Christians An
modning havde ogsaa Kong Christian IVs Søster, Enkehertuginde Elisa
beth af Wolfenbuttel, medgivet Julius v. Biilow en Skrivelse til Broderen,
hvori hun under Henvisning til sine tidligere Forhandlinger med ham
om den Sag og hans Løfter til hende indtrængende bad ham fremme
Valget af Hertugerne Frederik og Hans til Koadjutorer med foreløbig
Udsættelse af Spørgsmaalet om Retten til at konfirmere Abbeden i Mi
kaelsklosleret2.
Sendelsen førte dog ikke til det ønskede Resultat. I sil Svar Ul
Julius v. Biilow protesterede Christian IV mod nogensinde at have lovet
at lade Hertugerne Frederik og Hans successivt komme til KoadjutorateL
Kongens Skrivelser af 18. Okt. 1619 og af 19. Maris 1622 viste, at han
kan havde lovet at lade Hertug Frederik først komme til KoadjutorateL
Det var Hertug Frederiks egen Skyld, at man aldrig var naaet til en
virkelig Overenskomst. Han havde stadig stillet ny uantagelige Betingel
ser, hvilket jo endog i Maj 1621 havde ført Ul, at Hertug Christian havde
erklæret, at han ikke mere vilde have noget med Sagen at gøre, men
bedet Gesandterne forhandle direkte med Hertug Frederik. I Striden om
Konfirmationsretten kunde Christian IV siet ikke tåge Parti, og et Forsøg
fra hans Side paa at belage Biskop Philip Sigismund hans Mistanke
vilde sikkert kun bidrage til at forøge den, da den jo netop var opkom
men ved de mellem Hertug Christian og Christian IV førte Forhandlin
ger. Det eneste, der nu var at gøre, var paa den fastsatte Valgdag at
overlade Sagens Afgørelse til Kapitlets frie Valg og, hvis Valget skulde
falde paa Hertug Frederik af Lyneborg, da at vcelge Kongens Søn Ul
kommende Successor s. Del samme udtalle Kongen i sin Svarskrivelse Ul
Søsteren*.
En Brevveksling mellem Kapitlet i Verden og Hertug Frederik af
Lyneborg førte heller ikke til noget. Kapitlet erklærede, at det’ikke paa
nogen Maade kunde opgive Konfirmationsretten og ikke, hvor gerne det
end vilde, kunde vælge Hertug Frederik til Koadjutor, saafremt han ikke
kunde formåa sin Broder Hertug Christian til at skifte Mening i dette
Spørgsmaal. Hertug Frederik erklærede, at han ikke kunde love noget,
J. v. Biilows Propos. 8/s 1621 (Verden Fase. 15). 2 Hertuginde
Elisabeth t. Chr. IV 10A 1621 (med Bilag) (Verden Fase. 15). s Chr. IVs
Resol. t. J. v. Biilow 10/s 1622 (Tyske Kane. I. A. Urtheile. Beseheide und Re
cepissen 1620—24 F. 99). 4 Chr. IV t. Enkehert. Elisabeth 10/s 1622
(Ausl. Reg. 1622—23 F. 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
