Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 1624. 29. Juni. Nr. 34.
regne de norske Fogder disse til Last, da Sverrig aldrig havde viltet give
nogen rigtig Kopi af det russiske Cessionsbrev til den svenske Krone paa
de russiske Rettigheder i Lapland, og de norske Fogder derfor ikke nøje
kunde vide, hvor meget af Landet de kunde lilholde sig. Konfiskatio
nerne i Sundet var skete i Renhold til Domme, som endnu ikke var ap
pellerede, og Rigsraadet maatle derfor henvise alle saadanne Klager Ul
den ordentlige Rettergang. Nåar man i Sundet havde øpholdt svensk
Gods, skyldtes det, at det ikke var nejagtig bevist, al det virkelig var
svensk Gods. De beedigede Certifikater krævedes med fuld Ret, da der
stadig fandt Bedragerier Sted, og man kunde heller ikke se, at de kunde
volde Købmændene noget Besvær. Voldsgerningerne paa Grænsen skulde
blive straffe.de og de i Jemteland udsledte Forbud ophævede 1.
Samtidig med disse SkriveIser sendte Christian IV en Skrivelse til
Gustav Adolf, hvori han paany klagede over, at der i Sverrig, i Modstrid
med Traktaten i Knærød, igen toges Told af de Danske, der handlede i
Sverrig, ganske vist ikke direkte, men indirekte, idet de danske Købmænd,
der vilde handle med Svenske, maatte erlægge Tolden til disse, der saa
igen betalte den til Gustav Adolfs Toldere, medens de Svenske ingen Told
gav af det, som de solgte til andre fremmede 2.
Christian IV var paa dette Tidspunkt i det hele ret uvenlig stemt
mod Sverrig, og paa et Rigsraadsmede i August 1620 bad han i sin
Proposilion Rigsraadet overveje, hvorledes man skulde forholde sig over
for dette Land, da Brevvekslingen mellem de to Rigers Rigsraad ikke.
havde ført til noget og det af forskellige Omstændigheder og Beretninger
syntes, at Gustav Adolf havde fjendtlige Planer for mod Danmark, og
om man ikke skulde forbinde sig med dem,som ikke behage de
I sin Betænkning 28. Aug. paa den kongelige Proposilion fraraadede.
Rigsraadet dog bestemt at slutte noget Forbund med Polen. De paatænkte
Forbund med England og Generalsiateme vilde være Riget langt tjen
ligere. Nåar de var slullede, kunde man holde et Møde, paa Grænsen
med de Svenske og enten blive enig med dem om alle Slridighederne eller
faa disse afgjorte ved en Kendelse af en Opmand 4. Ligeledes fraraadede
Rigsraadet at ndsende Orlogsskibe for at hævde Rigets Højhed i Anled
ning af, at Gustav Adolf to Gange uden at begære Lejde var sejlel over
Rigets Strømme og formentlig paany vilde gøre det, nåar han skulde lii
Brandenborg for at gifte sig, da en saadan Udsendelse let kunde give
Anledning til Fjendtligheder, hvilket vilde være til Hinder for de. kom
mende Forhandlinger med England og Generalsiateme. Nåar Gustav
Adolf var kommen lilbage fra Tyskland, burde man protestere mod den
1 Dsk. Rigsr. t. sv. Rigsr. 18/is 1619 (Sv. Acta IV. 28 ff.). s Sv. Acta
IV. 26 f. " Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 277 f. * Ers
lev, anf. St. I. 281 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
