Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
Nr. 34. 1624. 29. Juni.
Øresund, og at der nu skulde meddeles Danmark Kopi af det russiske
Cessionsbrev angaaende Lapmarken 1. I sin Resolution’1 27. Maris paa
Peder Galts Proposilion henviste Gustav Adolf til, at der forlængst var
givet de svenske Adelsmænd Ordre lii at skifte deres Gods i Danmark.
De beedigede Certifikater kunde ikke med Grund kræves og de vilde og
saa virke særdeles hemmende for al Handel. Nogen Kopi af den rus
siske Cession i Lapmarken kunde ikke gives, da der ikke eksisterede
nogen saadan. Sverrig havde med Sværdet erobret den Ret, Rusland
tidligere havde ved Vesterhavet, og havde simpelthen beholdt den, indtil
den i Knærødfreden afstodes til Danmark. Medens det i Freden med
Rusland 1595 bestemtes, at Kexholms Len skulde tilbagegives Rusland,
taltes der siet ikke noget om de Søfinner ved Vesterhavet, som Sverrig
havde erobret fra Rusland 9. Angaaende Tolden skrev Gustav Adolf 27.
Marts 1623 til Christian IV, at han absolut ikke kunde give efter i dette
Punkt, da han derved vilde berøves den fri Dispositionsrel over sit eget
Rige og sine egne Undersaatler. Der var hverken direkte eller indirekte
paalagl de danske Købmænd nogen Told i Sverrig af det Gods, de ind
og udførte, men han maatte have Lov til at tåge Told af sine egne Un
dersaatler, saalænge Godset tilhørte dem*. Den samme Betraglning ud
talte det svenske Rigsraad 28. Marts i en Skrivelse til det danske Rigs
raad 5.
Christian IV tog dog ikke noget Hensyn hertil, men gav 14. April
1623 Ordre til, al der herefter i Øresund skulde tages samme Told af
svenske Undersaatter som af andre fremmede6. Dei svenske Rigsraad
protesterede i en Skrivelse 1 af 7. Aug. bestemt mod Lovligheden heraf og
sendte en Gesandt, Dr. Johan Salvius, Ul Danmark for nærmere at for
handle med Rigsraadet herom. Paa et Rigsraadsmøde i Odense i Sept.
1623 overgav Dr. Salvius ogsaa 20. Sept. en skriftlig Proposition 9, hvori
han hævdede den svenske Konges Ret Ul fril at paalægge sine egne Un
dersaatter Told og bestemt benægtede, at der enten direkte eller indirekte
var paalagl danske Købmænd nogensomhelsl Told i Sverrig. Den danske
Konge burde derfor straks opgive Opkrævningen af Told af svenske Un
dersaatter i Øresund og under Hensyn til den vanskelige Stilling, hvori
de Evangeliske i Evropa befandt sig, sørge for, al det venskabelige For
hold mellem Danmark og Sverrig ikke blev forslyrret. Kunde man i
Danmark ikke gaa ind herpaa og nøjes med denne Deklaration, fore
sloges et Grænsemøde til Bilæggelse af Stridighederne. Det danske Rigs
raad hævdede i sit Svar 30. Sept., at den i Sverrig paabudle Udtold i
Virkeligheden var den samme, som der tidligere havde været Strid om,
1 Sv. Acta IV. 121. 2 Sv. Acta IV. 127. 8 Dette var, som Trak
taten af 18. Maj 1595 (Rydberg. Sverges Traktater V. 84) viser, ikke ganske
rigtigt. * Orig. (Sverr. A). 5 Orig. (Sverr. A). 6 Sj. T. 22, 224.
7 Orig. (Sverr. A). 8 Sv. Acta IV. 137 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
