Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 1624. 29. Juni. Nr. 34.
og som var bleven aldeles afskaffel ved Traktaten i Knærød 1613. Den
sired derfor afgjort mod Traktaten, og for denne maatte den kongelige
Dispositionsret vige. El Grænsemøde kunde man nok gaa ind paa fra
dansk Side, men Rigsraadel kunde ikke se, at Toldstriden kunde komme
til Behandling og Paakendelse paa delte, da den var endelig afgjort ved
Traktaten i Knærød 1.
Gustav Adolf henvendle sig nu til Christian IV seiv. Ien Skrivelse
af 27. Nov. 1623 udtalte han, at han altid havde bestræbt sig for al op
hæve alle Stridighederne metlem Rigerne og opretle et godt Venskab
mellem dem, da de jo dog var Trosfæller og i Virkeligheden udsatte for
de samme Farer. Han havde derfor med Beklagelse set, at man i Dan
mark fastholdt sit Standpunkt i Toldsagen og ikke vilde opgive Repres
salierne i Sundet. Da han imidlertid ikke paa nogen Maade kunde, op
give sin fri Dispositionsret over sine egne Undersaaiter og ikke kunde
indse, at den Told, hvorover de Danske klagede, i nogen Maade stred
mod Knærødtraktalen, da den var af en helt anden Natur end den Told,
som afskaffedes ved denne, saa han ikke anden Udvej, end at man i Dan
mark opgav Repressalieme i Sundet, der i hvert Fald stred mod Knæ
rødtraktalen, og lod Striden komme til Afgørelse paa et Grænsemøde,
saaledes som det svenske Rigsraad havde foreslaaet, eller henviste den
til retslig Afgørelse paa den i Traktaten fastsatte Maade. I samme Ret
ning skrev det svenske Rigsraad samme Dag til det danske 2. 12. Jan.
1624 svarede Christian IV, at han vilde erklære sig om Toldstriden, saa
snart der var afholdl et Rigsraadsmøde s.
Efter at have forhandle! med Rigsraadet paa et Møde i Maris 162k
sendte Christian IV Aksel Arenfeldt* til Sverrig med en Skrivelse af 11.
Marts’% hvori han gjorde gældende, at han ogsaa Ul e.nhver Tid havde søgt
Sverrigs Riges Bedste og forhindrel al Passage gennem Sundet til Polen
af Krigsfornødenheder. Han havde heller aldrig haft til Hensigt at be
lage Gustav Adolf hans Højhed og Dispositionsret over hans egne Under
saatter, men holdl sig kan til Traktaten, der tilsikrede hans Undersaatter
Toldfrihed i Sverrig. Han kunde ikke ændre sin Opfaltelse af den svenske
Udtold, men vilde dog, for at vise sin Fredsvenlighed, gaa ind paa, ind
til et Grænsemøde havde fundel Sted, at afskaffe eller suspendere den af
ham paalagte Told i Sundet af Svenske, hvis Gustav Adolf ogsaa for de
danske Købmænds Vedkommende vilde lade Udtolden falde. Aksel Aren
feldt skulde se at faa Svar saa hurtig som muligt og faa Mødet faslsai
snarest. i Løbei af en Maanedstid. Endvidere skulde han anmode Gustav
Adolf om i Forvejen at oversende sine Besværinger og Propositioner, for
at Christian IV kunde instruere sine Gesandter herom.
Erslev, Rigsr. og Stændermødernes Hist. I. 393 ff. " Origg. (Sverr.
A). s Sv. Acta IV. 159. 4 Instruks f. A. Arenfeldt n/s 1624 (Sv. Acta
IV. 159). 5 Sv. Acta IV. 160 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
