Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
1624. 29. Juni.
Nr. 34.
Den 4. April svarede Gustav Adolf, at han gik ind paa Christian
Ws Forslag om foreløbig at suspendere Tolden paa begge Sider, indtil
Mødet havde fundet Sted. Han foreslog dette afholdt 20. Maj paa Græn
sen mellem Ulfsbæk og Knærød og vilde sende 4 Rigsraader som Kom
missærer 1. 15. April gik Christian IV ind herpaa og oversendte en De
signation over de vigtigste danske Besværinger". Disse omfaltede 8 Punk
ter: 1. De bortførte øselske Bønder skulde leveres tilbage og den ved deres
Borlførelse foraarsagede Skade erstattes. 2. Den omstridte Udtold i Sver
rig skulde afskaffes for alle Kongens Undersaatter, ogsaa Flensborgerne.
3.’ Danske og norske Købmænd maa frit og i rette Tid drive deres Han
del i alle Købslæder og paa alle Markeder i Sverrig. 4. Del maa ikke
forbydes svenske Undersaatter at besøge de danske og norske Markeder
og Købstæder i rette Tid. 5. De svenske Undersaatter skulle med beedigede
Certifikater bevise, at det Gods, de føre gennem Sundet, virkelig er deres
eget, da der ofte sker stort Underslæb dermed. 6. De svenske Adelige
skulle skifte deres Gods i Danmark, særlig Godset i Fyen. 7. Der skal
yøres den danske Konge Rede for den russiske Cession i Lapmarken.
8. Svenske, der rejse gennem Danmark, skulle tåge Pas i Overensstem
melse med Stettinertraktaten. — Fra svensk Side oversendtes ingen Be
sværinger, men Gustav Adolf meddelte 25. April, ai han vilde sende 4
Rigsraader med lilstrækkelig FuldmagU.
Den 21. April 1624 udfærdigedes Instruksen* for de danske Kom
missærer, Rigsraaderne Kansler Kristian Friis, Eske Broek, Kristian
Holck og Jakob Ulfeldt. Med Hensgn til de øselske Bønder titiodes del
dem at lade Kravet om Skadeserstatning falde, saafremt Bønderne inden
en vis Tid blev leverede tilbage. De skulde principielt hævde, at det var
Kongen af Sverrigs Pligi seiv at opsøge Bønderne og sende dem tilbage,
men maatte dog gaa ind paa, at Lensmanden paa Øset til en bestemt Tid
skulde lade sine Fuldmægtige møde i Lifland for at modtage Fangeme.
Vilde man fra svensk Side gøre gældende, at det var de Danskes egen
Skyld, at de ikke tidligere havde faaet Bønderne, da den danske Befa
lingsmand paa Øsel ikke var mødt til den fastsatte Tid for at kræve
dem, skulde de gøre opmærksom paa, at Terminen var sal til en Tid, da
Isen hverken bar eller brast. Angaaende Tolden skulde de Danske und
gaa al Disputation om Kongen af Sverrigs Ret til at oppebære den og
nøjes med al henvise til Knærødlraktatens klare Beslemmelser. De skulde
arbejde for at faa vedtaget, at man paa begge Sider skulde have Ret til
at oppebære Told, saa man kunde undgaa al Strid for Fremtiden. Med
Hensyn til de andre 6 Punkter skulde de søge,saa vidt muligt, at opnaa
Kongens Hensigt. Foreslog de Svenske noget, som de efter deres Instruks
ikke kunde gaa ind paa, skulde de tåge del ad referendum og bestræbe
2 Sv. Acta IV. 168 ff. s Orig. (Sverr. A).
1 Orig. (Sverr. A).
* Sv. Acta IV. 174 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
