Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 1624. 29. Juni. Nr. 34.
Sig for at faa alle Stridigheder bilagte. Foruden den sædvanlige Fuld
magt 1 medgave* der dem en Fuldmagt* til sammen med de Svenske at
afsige Dom om de Punkter, hvorom man ikke kunde enes, og i Tilfælde
af modslridende Dom henvise dem til en Opmands Kendelse.
Fra svensk Side mødte som Kommissærer Rigskansleren Axel Oxen
siierna samt Rigsraaderne Bo Ribbing, Gabriel Oxenslierna og Lindorm
Ribbing. I deres Instruks" afl. Maj paalagdes det dem, saa vidt muligt,
først al faa Toldsagen laget op til Behandling, da det var Hovedpunklet.
De skulde foreløbig undgaa at overgive de svenske Besværinger og se at
faa dem forhandlet ind i Forhandlingen om de danske Besværinger, da
de vigtigste af dem hang sammen med disse, men forlangte de Danske
bestemt at faa de svenske Besværingspunkter meddelte, maatte de over
give dem. De omfatlede 11 Punkter: 1. Det danske Rigsraad havde for
en 3—4 Aar siden formindsket de svenske Rigsraaders Titel og derved
nægtet at anerkende den svenske Konges Ret til at ophøje sine Stænder
og Tjenere. 2. Trods det mellem Rigeme værende Forbund og Venskab,
der tilsikrede fri Skibsfart og Handel, havde den danske Konge nægtet
den svenske Konge at føre Krigsfornødenheder gennem Sundet. 3. Man
havde to Gange hikket Danmark for alle Svenske, og opholdt og vist den
svenske Konges Brevdragere tilbage. Den foregivne Grund, Pest i Sver
rig, havde kun været et Paaskud. f,-. Man havde i Sundet laget Told af
svensk Gods, hvilket absolut stred mod Forbundet. 5. Man havde i Sun
det nægtet Reval Toldfrihed, skønt den nu er absolut svensk, da Estland
er inkorporeret i Sverrig. 6-8 omfattede de tidligere fremførle Klager
over, at de norske Lensmænd paa Vardøhus havde gjort Indgreb i den
svenske Lapmark, søgt at lokke Fjeldlapperne ned til Vesterhavet, tåget
Skat af Lapper, der boede i Fjeldene under svensk Jurisdiklion, kun fordi
de fiskede ved Vesterhavet eller kom demed for at handle, og nægtet de
svenske Birkarle Rel til al komme over Fjældet for at handle med Sø
finnerne. 9—10 omhandlede Klager over, at Lensmanden paa Bahus
ødelagde den Vej, som de svenske Undersaatter i umindelig Tid havde
hafl langs med Elven, tiltog sig en Gaard, kaldet Skårdal, paa den
svenske Side af Elven, hvilken Gaard hidtil havde svaret al sin Skyld til
Sverrig, og havde bygget et Hus paa den svenske Side af Elven. " 11. I
Øresund havde man tilladt sig forskellige Overgreb mod svenske Under
saatter med meget streng Undersøgelse osv. De vigligere af disse Besvæ
ringspunkter skulde de siet ikke fremsælte, saafremt de kunde blive enig
med de Danske om de danske Besværingspunkter, og de mindre vigtige
maatte de ogsaa henvise til fremtidig Forhandling, hvis de ikke kunde
faa dem afgjorte. Stillede de Danske sig derimod saa slejlt, at der ikke
kunde være Tale om andel end Krig, skulde de med Styrke fremsælte
1 Sv. Acta IV. 177. 2 Orig. (Sverr. A. p. Perg.). " A. 0.’s Skr.
och brefvexl. Senare Afd. I. 226 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
