Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
1624. 29. Juni
Nr. 34.
:
alle de svenske Hovedbesværinger, særlig dem, der angik Kongens og
Rigets Højhed.
Som Svar paa de tidligere tilsendte 8 danske Besværinger skulde de
erklære: 1. Den danske Begæring om Tilbagegivelse af de øselske Bøn
der stred egentlig mod del estlandske Ridderskabs Landret og Skik og
Brug mellem Estland og Øsel. Gustav Adolf havde dog efter Sivert
Grubbes Klager 1618 givet Ordre til ai udlevere disse Bønder, men de
øselske var ikke mødte til den faslsatte Tid for at gøre Krav paa dem.
For al vise sit venskabelige Sindelag vilde Gustav Adolf dog nu paang
give Ordre til, at alle, der havde øselske Bønder, bortførte i Krigen, hos
sig, skulde udlevere disse til deres Herrer. Men da man fra svensk Side
ikke kunde indlade sig paa seiv at opsøge alle disse Bønder, skulde Lens
manden paa Øsel sende Generalguvernøren i Estland en Fortegnelse med
Angivelse af Bøndemes Navne, deres Herrer og de Folk i Estland, hos
hvem de nu opholdt sig. Klagerne skulde saa møde en bestemt Dag for
Landraadet i Reval og kræve deres Bønder udleverede. Nogen Skades
erstatning kunde man fra svensk Side ikke gaa ind paa. 2. Toldspørgs
maalet var afgjort ved den sidste Traktat og kunde ikke disputeres nu.
Kunde man ikke blive enig herom, skulde dette Spørgsmaal paadømmes
paa den i Traktaten fastslaaede Maade. Den danske Opfatlelse, at den
svenske Udtold i Virkeligheden var en Skat, paalagt de Danske gennem
de Svenske, var fnldstændig uriglig. Det Striden nu drejer sig om, er i
Virkeligheden, om del ved Traktaten er forbudt Kongen af Danmark eller
Kongen af Sverrig at paalægge deres egne Undersaatter en Told, seiv om
der ogsaa deraf kan ftyde nogen Besværing for den anden Parts Under
saatter. Den ved Knærødfreden afskaffede Told var en Told, som var
paalagt de Svenske, ikke fordi de i al Almindelighed handlede, men fordi
de handlede med de Danske. Alle andre fremmede skulde seiv svare Ind
og Udførselstold. Nu var de Danske i Overensslemmelse med Knærød
traktalen fri for al Told, og den Told, der nu gaves, svaredes af alle
Svenske, uanset hvem Køberen var, og den svaredes, før Godset kom ad
af de Svenskes Hænder. Nåar Svenske underliden fik Lov til at vente
med at betale Tolden, indtil Godset var solgt, var det en Velvilje, der
vistes dem af Kongen. Den danske Konge tog jo ogsaa Told i Sundet
af fremmede, hvem denne Told saa end i Virkeligheden gik ud over,
ligesom han frit log Told af sine egne Undersaatter, der købte af og
solgte til Svenske, seiv om Tolden i Virkeligheden gik ud over de Svenske.
3. Den danske Fordring paa fri Handel i alle Stæder og paa alle Mar
keder i Sverrig skulde de svenske Kommissærer bestride saa stærkt som
muligt. De Danske maatte handle i de Byer og paa de Frimarkeder,
hvor det fra gammel Tid af har været tilladt, men at løbe hele Landet
rundt med deres Varer var i Sverrigs Lov forbudt dem som fremmede.
Man vilde jo heller ikke tilstede de Svenske Handel overalt i Norge, sær
lig ikke i Nordlandene og Island, som dog hørte til Norge. Hvis de
Danske vilde nøjes med Handel i de tilladte Søhavne, som i saa Tilfælde
kunde navngives, og i de nærmest Grænsen liggende Byer, som Bogesund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
