Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 1624. 23. Sept. Nr. 35.
dennes Død 1615 Broderen Hertug Rudolf valgt til Administrator. Da
denne sidste døde allerede karet efter, saa det til en Begyndelse ud til,
at det wolfenbiittelske Hus vilde opgive Stiftet, da den eneste af den re
gerende Hertug Frederik Ulriks Brødre, der endnu var i Live, den 11-
aarige Hertug Christian, ikke syntes at have Anlæg for den gejstlige
Stand og desuden, da Hertug Frederik Ulrik var bamløs, rimeligvis vilde
blive dennes Efterfølger som regerende Hertug. Under disse Forhold
gjorde Christian IV, der netop i 1616 beggndte at arbejde for at faa sine
yngre Sønner. Frederik og Ulrik, valgt til Biskopper i en Række nord
tyske Stifter, ogsaa et Forsøg i Halberstadt Stift. I Juli 1616 sendtes
Oberstlieutenant Bernt von Hagen, genannt Geist, og Sekretær Frederik
Gunther til Domkapitlet i Halberstadt for at virke for Valget af Chri
stian IVs yngste Søn Prins Ulrik. Del forte dog ikke til noget. Det
wolfenbiittelske Hus besluttede alligevel al lade Hertug Christian op træde
som Kandidat til Stillingen som Administrator, og den 6. Ang. 1616
valgte Domkapitlet ogsaa ham 1.
Christian IV maalte saaledes foreløbig opgive sine Planer med Hen
syn til Halberstadt Stift, men i 1623 bød der sig en Lejlighed til igen at
optage dem. Hertug Christian havde nu fuldstændig kastet sig over
Krigerhaandværket som en erklærct Modstander af Kejseren og det ka
tholske Parti og som en begejstret Tilbeder og Ridder for den ulykkelige
Pfalzgrevinde Elisabeth, Pfalzgrev Frederik V’s Gemalinde. Allerede i
1620 havde han med Hjælp af Broderen og Moderen, Enkehertuginde
Elisabeth, og andre faaet en mindre Styrke stillet paa Benene, og ide
følgende Aar førte han med vekslende Held en ivrig Kamp mod Katho
likerne, idet han væsentlig underholdl sin Hær ved at brandskalle for
skellige katholske Bispedømmer og Stæder. Da han i Sommeren 1622
søgte at trænge syd paa, ned mod Pfalz, og allerede var gaaet over Fla
den Main, blev han dog slaaet 20. Juni af Tilly ved Hochst. Han Irak
sig derefter tilbage til Mannheim, hvor han forenede sig med Grev Ernst
af Mansfeld. Under forskellige Kampe mod ligistiske Hære maalte de
dog begge vige mod Nord og tilsidst soge Tilflugt i Nederlandene. Paa
Tilbagetoget fik Hertug Christian i et Slag ved Fleurus et Saar, der med
førte, at den venstre Underarm maalte sættes af; den erstattedes siden
med en Sølvarm. I Jan. 1623 var Hertug Christian dog igen beredl til
at optage Kampen mod Katholikerne og søgte nu al skaffe sig baade mi
litær og pekuniær Understøilelse hos sin Morbroder Kong Christian IV.
Fi a Alt-Bruchhausen i Grevskabet Hoya sendte han den 24. Jan. 1623
en af sine Raader, Johan Eckbrecht Westphalen, til Christian IV for at
opfordre denne til at gribe ind i de lyske Forhold og gøre sig til Hoved
for dem, der vilde befri den tyske Nation for de blodtørstige Katholiker.
1 Instruks for B. v. Hagen og Fr. Gunther t. Domkap. s/t 1816; Relat.
fra disse 10/io 1616. (Tyske Kane. U. A. Halberstadt Stift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
