Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
1624. 23. Sept.
Nr. 35.
Han henviste særlig til den Fare, der fra de Katholskes Side Iruede de
tuske Stifter, hvori Kongens Sønner var blevne valgte til Koadjutorer.
Der vilde ogsaa ved en saadan Polilik aabne sig store Udsigter for Kon
gens Sønner i Nordtyskland. I Munster Stift var der saaledes et stort
Parti, som var villigt til at vælge en af Kongens Sønner til Biskop, nåar
den nuværende Biskop døde. I sit eget Stift Halberstadt vilde Hertug
Christian ogsaa arbejde for, ai Kongens Son, Prins Frederik, kunde blive
valgt til hans Efierfølger. Hertug Christian vidste, at han aldrig vilde
finde Naade hos Kejseren, og han havde faaet sikker Underretning om,
at de Katholske vilde lade Tillys Hær fratage ham Stiftet. For at skaane
dette, vilde han derfor gerne overdrage det til Prins Frederik, og han
mente, al det lettest kunde ske ved, at Christian IV foreløbig fik det i
Pant. Da han nemlig var nødt til at anmode Kongen om et Laan paa
100,000 Dir. Ul sin Underholdning, kunde Kongen faa Stiftet i Pant for
denne Sum, og denne Pantsættelse kunde saa bruges som et Paaskud til
at holde Fjenden ude og faa det tidligere,i 1616, foretagneValg af Mark
grev Christian Vilhelm af Brandenborg, Administrator i Ærkebispedøm
met Magdeborg, til Administrator i Halberstadt Stift omstødt, da det ikke
var ganske regelmæssigt, og faa Kapitlet til at vælge Kongens Søn til
Administrator. Christian IV vilde dog ikke indlade sig paa disse Planer.
Han erklærede, at Munster Stift laa ham altfor fjærnt, og at han ansaa
en Panteret i Halberstadt Stift for at være en for ringe Sikkerhed, da
Stiftet stadig var stærkt udsat for Angreb af de Katholske, og da det
ikke godt kunde lade sig gøre at faa Kongens Søn ind som Biskop her
paa Grund af det tidligere Koadjutorvalg. Han maatte i det hele bestemt
fraraade Hertug Christian at indlade sig paa krigerske Foretagender, da
en Kamp mod Kejseren laa over hans Kræfter og man i den nedersach
siske Kreds med stor Mistro saa paa hans Foretagender. Hertug Chri
stian maatte langt hellere søge en Udsoning med Kejseren 1.
I samme Retning arbejdede ogsaa Hertug Christians Moder, Enke
hertuginde Elisabeth, og hans Broder, Hertug Frederik Ulrik, da en uhel
dig Kamp mod Kejseren og Ligaen let vilde kunne komme til at gaa ud
ogsaa over ham. Det lykkedes med Benyltelse af Hertug Christians
Pengevanskeligheder virkelig at faa denne Ul at slutte en Overenskomst 2
med Broderen paa Slottet Calenberg den lb. Febr. 1623, hvorved Hertug
Christian skilte sig fra Grev Ernst af Mansfeld og for et Tidsrum af 3
Maaneder traadte i sin Broders Tjeneste med sin Hær, der nu skulde
have Kvarter i det wolfenbiittelske og halberstadtske Gebet og være for
pligtel til at forsvare Landet mod de Katholske og Grev Ernst af Mans
1 Hert. Chr.s Instruks for J. E. Westphalen 2Vi 1623. (Orig., Brunsvig-
Lyneborg A.). Chr. IVs Resol. 2/a 1623 (Tyske Kane. I. A. Urtheile und Be
scheide 1600—24). ’ Tr.: Archiv d. hist. Vereins f. Niedersachsen. Jahrg.
1845. S. 64 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
