Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Nr. 36. 1625. 25. Marts
Det hovde oprindelig været Christian IVs Mening seiv at give Møde
paa Kredsdagen og forhandle med Fgrsteme, nåar de almindelige Kreds
dagsforreininger var afgjorte af Gesandlerne, men i sidste Øjeblik, da
han allerede var kommen over Ul Hertugdømmerne, forandrede han Be
slutning og opfordrede den 18. Marts fra Trittau Administratoren af
Magdeborg, Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen, Hertug Frederik Ul
rik af Wolfenbuttel, de to Hertuger af Meklenborg, Hertug Avgust af
Lauenborg og Hertug Frederik af Gottorp til at møde sig i Lauenborg
den 20. Marts 1. Ligesom i 1621 har han rimeligvis frygtet nogen Mod
stand mod sine Planer paa Kredsdagen, særlig fra Stædernes Side, og
derfor først viltet blive enig med de Fyrster, som han mente særlig at
kunne regne paa som sine Tilhængere. Alle de nævnte Furster indfandl
sig ogsaa i de følgende Dage hos Kongen i Lauenborg med Undlagelse
af Hertug August af Lauenborg, i hvis Sted Broderen Hertug Frans
Carl mødle2. Angaaende Forhandlingerne paa Medet vides saa godt
som inlet, da Fgrsteme forhandlede uden Raader. Den 25. Marts blev
man enig om en Reces (A), hvorefler Christian IV skulde overlage det
ledige Kredsoberstembede, Stændeme i Kredsen ijde Tripelhjælpen in
triplo og Hvervninger foretages for at forsvare Kredsen og forhindre
Indkvarteringer i den og Gennemmarcher. Der skulde gives Kejseren
Underretning om den aftalte Krigsforfatning, men de endelige Beslutnin
ger skulde først tages paa Kredsdagen i Luneborg, og indtil del var
sket, skulde Recessen holdes hemmelig.
Skønt der kan være grundet Tvivl om, al Christian IV har meddelt
de øvrige Furster sine egentlige Hensigter og sine Aftaler med den en
gelske Gesandt, synes der dog allerede paa selve Modet at have gjort sig
Betænkeligheder gældende mod den vedtagne Krigsforfalning. Den 28.
Marts mødte nemlig den gottorpske Overhofmester og ledende Slatsmand
Ægidius von der Lancken i Segeberg hos Christian IV for at forhandle
nærmere med Kongen om det i Lauenborg vedtagne/. I den ham givne
Instruks* var det paalagl ham at erindre Kongen om, at Hertug Frede
rik, der først var kommen til Stede ved Forhandlingerne i Lauenborg, da
Recessen i det væsenllige var vedtaget, først hovde undskyldt sig for at del
tage i de der vedtagne Defensionsforanstaltninger, men dog tilsidst havde
indvilget deri under visse Betingelser. Disse var, at den vedtagne Defen
sionsforfatning ikke skulde være ment eller brages mod Kejseren eller
det hellige romerske Riges lydige Kurfyrster eller Stænder, at Hertugens
Undersaalter ikke maatte besværes med Indkvariering, at hans Lande og
Amter i Slesvig ikke skulde have noget med Defensionsforfalningen at
1 Ausl. Reg. 2 Chr. IV s Skrivekal. (Nyerup, Mag. f. Reise-Iagttag. IV.
521). Chr. IVs egh. Breve I. 408 ff. 3 Chr. IVs Skrivekal. (Nyerup, Mag. f.
Reise-Iagttag. IV. 522). 4 Gott. Arch. Fase. 43. Jvfr. Hist. Tidsskr. 7. Række
I. 231 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
