Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
1625. 29. Nov./9. Dec.
Nr. 38.
I England havde Parlamentet med Glæde hilst Afbrydelsen af de
engelsk-spanske Forhandlinger. Underhuset, der ganske vist mere inter
esserede sig for en Krig mod Spanien end for en Krig i Tyskland til
Fordel for Kurfyrsten af Pfalz, var dog ogsaa villigt til at gaa med til
en Understottelse af denne Ul Fordel for den protestantiske Sag i Tysk
land, men vilde ikke bevilge Penge til en langvarig Krig, medmindre del
seiv fik Haand i Hanke med Anvendelsen af dem og i det hele med
Udenrigspolitiken. Da Jakob I og hans Raadgivere ikke vilde gaa ind
herpaa, udbrød der snart Stridigheder igen mellem Kongen og Parla
mentet, der saa ikke vilde give de nødvendige Pengebevillinger. For med
større Kraft at kanne føre Krigen i Tyskland mod Kejseren og hans Til
hængere søgte Kong Jakob og hans Raadgivere derfor at faa dannel en
stor Koalition mod Kejseren mellem England-Nederlandene og de nor
diske Kongeriger samt de nordtyske Fyrster. Aller-ede den 1. Marts 1624
havde den engelske Gesandt i Nederlandene Dudley Carleton meddelt
Christian IV, at den ved det danske Hof velkendte engelske Diplomat
Robert Anstruther vilde komme til Danmark i en diplomatisk Mission,og
den 30. April underrettede Kong Jakob I seiv sin Svoger derom 1. I Juni
sendtes da ogsaa Robert Anstruther til Danmark og Nordtyskland og
James Spens til Sverrig. I Inslrukserne for disse lagdes dog ikke nogen
videre Vægt paa det religiøse Moment. Forsvaret af Religionen maatte
man overlade til Gud. Det man fra engelsk Side tilsigtede var ai sikre
Freden i den kristne Verden og genindsætte enhver Fyrste i hans Vær
dighed. Der henvisles endvidere til det habsburgske Huses Stræben efter
et Universalmonarki og til den Fare. der herfrå truede de lyske Stænders
Frihed, hvorfor en Sammenslutning mellem det habsburgske Huses Mod
standere vilde være ønskelig’1.
Anstruther, der lagde Vejen over Holland for al forhandle med de
nederlandske Statsmænd, ankom den 17. Juli Ul København, hvor han
straks fremførte sit Ærinde mundtligt og senere, den 25. Juli, i en skrift
lig Proposition 8. I denne udlaltes, at Kong Jakob Inu var fast bestemt
paa, seiv med den største Fare, at skaffe sin Svigersøn hans Lande og
Kurværdigheden tilbage. Han anmodede om Christian IV’s Hjælp hertil
og tillige om hans gode Bistand Ul at formåa de tyske Fyrster til at
gøre det samme. Kong Jakob havde nu sendt GOOO Mand til Nederlan
dene og forhandlede om et Forbund med Frankrig, men ved Siden deraf
ønskede han at slutte el særligi Forbund med Danmark. Sverrig og Ne
derlandene mod den katholske Liga.
Samtidig skete der ogsaa en Henvendelse til Christian IV fra den
modsatte Side. Kort før Anstruther var nemlig Grev Anton Gunther af
Oldenborg ankommet til København i speciel Mission for Kejseren. Alle
1 Macray, Second report S. 17. 2 Schybergson, Underhandl. etc.
S. 28. 3 Latina 1616—31 P. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
