Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1625. 29. Nov./9. Dec 625
Nr. 38.
løse og upaalidelige tyske Fyrster. Christian IV var derfor stadig mest
stemt for at indtage en afventende Holdning. Bellin pik dog det Indtryk,
at han nok vilde være at bevæge til at fravige denne forsigtige Politik,
nåar der blot sikredes ham en kraftig Understøttelse. I Sverrig fandt
Bellin bedre Øre for sine Forslag. Gustav Adolf erklærede, at han baade
af religiøse og politiske Grande var stærkl interesseret i Dannelsen af et
stort evangelisk Forbund. Dette burde omfatte alle de evangeliske Mag
ler, men ingen katholske Magter maatle optages deri; man burde nok
søge Frankrigs Støtte, men Medlem maatte Frankrig ikke blive, da dei
ikke var til at stole paa. Under Forudsætning af Dannelsen af et saa
dant Forbund var Gustav Adolf ogsaa villig til at føre Krigen fra polsk
over paa tysk Grund, men der maatte i saa Tilfælde stilles en betydelig
Styrke paa Benene. Seiv vilde han stille 14 Regimenter Fodfolk og 2000
Ryttere, de øvrige allierede skulde saa stille 24 Regimenter Fodfolk og
6000 Ryttere. Herved vilde man faa en Armé paa c. 44,000 Mand, hvor
med man skulde rykke i Marken i Maj 1625. Pengesubsidierne til Ar
meen skulde erlægges til bestemte Terminer. Gustav Adolf vilde seiv
have Direktionen over Armeen; i modsat Fald vilde han siet intet gøre,
da den anden, som der kunde være Tale om, Kongen af Danmark, var
upaalidelig og forfulgte egennyttige Formaal. Til Sikkerhed for sig seiv
og sin Forbindelse med Tyskland vilde han have overladt to Hanne, den
ene ved Nordsøen og den anden ved Øslersøen, helst Bremen og Wismar.
For at sikre Sverrig mod Danmark, skulde der holdes 2 Flaader i Søen,
en i Østersøen af svenske Skibe og en i Nordsøen af de allieredes Skibe,
begge under hans Anførsel 1.
Ved sin Tilbagekomst til Berlin lykkedes det virkelig Bellin at vinde
Kurfyrsten for denne Plan, dog skulde foreløbig alt holdes strængt hem
meligl, indlil man var sikker paa de allieredes Understøttelse. For at
vinde denne rejsle Bellin i Nov. 1624 til Haag og London. I Haag stil
lede man sig ret velvilligt til Planen uden dog at give bindende Tilsagn.
I England var Stillingen noget vanskeligere. Den 6. Jan. 1625 havde
Bellin forelagt 3 Punkter for den engelske Statssekretær Edward Con
way: 1. Kong Jakob I skal indtræde i et Angrebs- og Forsvarsforbund
med Kongen af Sverrig og de tyske evangeliske Fyrster. 2. Ledelsen af
Krigen skal overdrages Kongen af Sverrig. 3. England skal betale Tredje
delen af Krigsomkostningerne. Det første Punkt voldte ingen Vanskelig
heder. Det andet var man derimod meget betænkelig ved, da det vilde
medføre en fuldstændig Omvæltning i Englands Forhold til de nordiske
Magter. England havde hidlil, væsenllig paa Grund af Slægtskabet mel
lem Fyrstehusene, staaet Danmark adskilligt nærmere end Sverrig. At
gaa ind paa Punkt 2 vilde sikkert betyde et Brud med Danmark. ’ Man
vilde derfor afvente Efterretning om Anstruthers Forhandlinger med
Schybergson, Underhandl. etc. S. 38—49 (efter Akter i Statsark. i Berlin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
