Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Nr. 38. 1625. 29. Nov./9. Dec.
Bremen Stift og den nedersachsiske Kreds var bleven stærkt truede med
Indkvarteringer, og der var na ankommen en fransk Gesandt, der stillede
Frankrigs Medvirkning i Krigen mod Kejseren i Udsigt. I sin Betænk
ning 1 af 11. Febr. holdt Rigsraadet dog fast ved det i Juli indtagne
Standpunkt. Christian IV havde efter deis Mening heller ikke nogen
virkelig Grund til Krig mod Kejseren, da denne endnu ikke havde fore
taget sig noget fjendtligt mod ham. Krigen kunde heller ikke betragtes
som nogen Religionskrig, og det var tvivlsomt, om de Fyrster, hvem Kri
gen særlig angik, vilde deltage i den. Seiv om et Forbund ogsaa kom i
Stand, havde dog de forskellige Parter saa afvigende Interesser, at det
let kunde gaa i Stgkker og Kongen komme til at staa helt alene. Rigs
raadet foreslog derfor foreløbigl at se Tiden an og nøjes med at yde
Kongen af England et Laan paa 100,000 Dir. Da Kongen ikke var til
freds med denne Sum, gik Rigsraadet i en ny Betænkning ind paa al
forhøje den til 200,000 Dir., hvilke Penge skulde betragtes som en ren
Gave, ikke som noget Bidrag til Krigens Førelse’1.
Christian IV tog dog ikke noget Hensyn til Rigsraadets Advarsler,
men fortsalte de allerede i Jan. paabegyndle Hvervninger og Rustninger
og begav sig i de første Dage af Marts til Hertugdømmerne. Det val
først hans Mening personlig at ville besøge en til 14. Marts i Lyneborg
sammenkaldt Kredsdag i den nedersachsiske Kreds for at bevæge Stæn
derne i Kredsen til at deltage i Krigen mod Kejseren. Han havde i de
første Dage af Jan. opfordret en Del af Fyrsterne i Kredsen til personlig
at give Møde paa Kredsdagen, men i sidste Øjeblik forandrede han Be
stemmelse og sammenkaldte Fyrsterne til et Møde i Lauenborg den 20.
Marts. Her afsluttedes 25. Marts en Reces, hvorved Fyrsterne valgte
Christian IV til Kredsoberst i Sledet for Hertug Christian af Brunsvig-
Lyneborg, der havde nedlagt Embedel, og lovede at yde Tripelhjælpen
in triplo. Den opstillede Hær skulde stilles under Kommando af Chri
stian IV, der ogsaa skulde sørge for, at de enkelte Kredsstænder virkelig
opfyldte deres Forpliglelser. De endelige Beslutninger skulde først tages
paa en ny Kredsdag, og den vedtagne Defensionsforfatning tilsigtede kun
Kredsens Forsvar. (Se ovfr. S. 609).
I Segeberg modtog Christian IV fra den engelske Sekretær i Ham
borg Joseph Averie nogle Ul Robert Anstruther skrevne Breve og gjorde
sig bekendt med dem, da Anstruther 25. Febr. var rejst tilbage til Eng
land. Blandt Brevene fandtes et af 20. Febr. fra Statssekretær Edward
Conway 8, hvori det meddeltes, at den engelske Konge gik ind paa den
danske Konges Forslag og lovede at stille de forlangte 6000 Mand Fod
folk og 1000 Ryttere og ikke at ville begynde Fredsforhandlinger eller
1 Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I 441—4. 2 Erslev,
anf. Skr. I 445. s Schybergson, Underhandl. etc. Bilae’ II. NveruD. Mai?.
8 Schybergson, Underhandl. etc. Bilag II. Nyerup, Mag.
etc. IV. 520.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
