- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Tredie Bind. 1589-1625 /
631

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

631
Nr. 38. 1625. 29. N0V./9. Dec.
Hære, den ene under Christian IVs og den anden under Gustav Adolfs
Ledelse. liver af Hærene skulde beståa af en 15—20,000 Mand Fodfolk
og en 5—6000 Ryttere og skulde operere efter en fælles Krigsplan 1 . Chri
stian IV følte sig dog ikke tiltalt af denne Plan. Han var hange for,
at Opstillingen af en anden Hær vilde vanskeliggøre hans Hvervninger og
saaledes svække hans Hær, der alligevel vilde være udsal for først at
blive angrebet, uden at den anden Hær i Tide kunde komme den til
Hjælp. I alt Fald vilde han først have nærmere Besked fra Sverrig.
Det blev da bestemt, at en brandenborgsk Gesandt Sigismund von Gotz
skulde følge med Christian IV tilbage til Danmark for i Forening med
en dansk Gesandt at rejse til Gustav Adolf og forhandle med denne.
Christian IV, der var meget lidt tilfreds med Udsigten til at skulle dele
Ledelsen af Felttoget i Tyskland og Subsidierne fra de Allierede med
Gustav Adolf, synes virkelig at have været noget vaklende og ikke at
have været helt fremmed for Tanken om at træde tilbage. Ogsaa i
et Brev til Anstruiher fra samme Tid udtalte han Ønsket om at overlade
Ledelsen af hele Foreiagendet til Gustav Adolf mod at faa stne egne Ud
gifter dækkede og truede med at trække sig tilbage og overlade Kampen
til andre, hvis han ikke fik den Understøttelse, han forlangte, fra Eng
land og Nederlandene 2.
Fra brandenborgsk Side havde man ønsket el personligt Møde mel
lem Christian IV og Gustav Adolf men dette fandl Christian IV unød
vendigt. Derimod afrejste straks efter Christian IVs Tilbagekomsl til
København den brandenborgske Gesandt Sigismund v. Gotz, ledsaget af
Christen Thomesen Sehested, til Sverrig. Nærede man i Danmark trods
Traktaten af 29. Juni 162b stadig en ikke ringe Mislro til Sverrig, var
ganske det samme Tilfældet i Sverrig ligeover for Danmark. I Jan. 1625
var Rigsraad Gabriel Oxenstierna sendt til Danmark for at faa ai vide,
hvad Meningen var med Christian IV’s Rustninger, og om der var noget
sandi i Ryg terne om polske Forbandsforhandlinger med Danmark. Her
afviste man paa det bestemteste Beskyldningerne for hemmelige For
handlinger med Polen; Rustningerne i Danmark gjaldt heller ikke Sver
rig, men Tilly og den ligistiske Hær. Man blev herved beroliget i Sver
rig, saavidt dette Riges egen Sikkerhed angik, særlig da den franske
Gesandt des Hayes, der fulgte med Gabriel Oxenstierna tilbage til Sver
rig, kunde meddele, at dei virkelig var sandi og at Christian IV nu hovde
besluttet sig til at overlage Førelsen af Krigen i Tyskland. Gustav Adolf
lod ogsaa, som om han var særdeles glad over, at Christian IV nu havde
besluttet sig til at træde i Skranken for den evangeliske Sag i Tyskland.
Da den franske Gesandt havde anmodet ham om ikke at tåge det Ude
op, at Christian IV, for at aftede al Mistanke fra sig paa andre Steder,
1 Schybergson. Underhandl. etc. S. 77 ff. 2 Chr. IVs egh. Breve
I. 421.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:16:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/3/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free