Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
gav det Udseende af at hans Rustninger var rettede mod Sverrig, erklæ
rede Gustav Adolf 1. Febr., at han aldeles ikke havde noget derimod. I
en Skrivelse af 22. Febr. udtalte Christian IV sig noget nærmere om
sine Krigsplaner. Han vilde paa ingen Maade opvække nogen alminde
lig Krig og Uro. Han vilde kun genindsætle sine Slægtninge i deres
Værdighed og befri sig seiv og sine Naboer for de fiendtlige Hæres Ind
kvartering og Plyndringer. Dette vilde han meddele Gustav Adolf, for
at denne bedre kunde ordne sine Forhold derefter. Nåar Gustav Adolf
saa meddelte Christian IV, hvad han vilde gøre, kunde Christian IV og
saa indrette sine Planer derefter.
Nogen synderlig Oplysning fik Gustav Adolf ikke heraf men om
kring den 13. Marts fik han Meddelelse om Christian IVs Fordringer til
England og deres Antagelse fra engelsk Side. Baade han og Axel Oxen
stierna var nu klare over, at den store Plan om en almindelig evangelisk
Alliance under Gustav Adolfs Direktorium ingen Udsigt havde til at
virkeliggøres, og begge var enige om, at Sverrig i saa Tilfælde ikke vilde
være med. De følgende Skrivelser og Erklæringer fra svensk Side tjente
i Virkeligheden kun til at besmijkke Sverrigs Tilbagetog, saaledes at
Skylden for, at Alliancen ikke blev Ul noget, ikke kunde skydes over paa
Gustav Adolf. I sit Svar 31. Marts paa Christian IVs Skrivelse af 22.
Febr. udtalte Gustav Adolf, al han paa Englands og Brandenborgs Op
fordring havde erklæret sig beredt til at deltage i Krigen, men kun fordi
ingen anden vilde. Han var nu glad over, at Christian IV havde over
laget Krigens Førelse. Dennes Lande laa ogsaa bedre derfor og han havde
haft Fred i lang Tid, medens Sverrig længe havde ført Krig. Gustav
Adolf vilde dog ikke helt trække sig tilbage. Han vilde i hvert Fald
sørge for, at der hverken fra Polen eller nooet andet katholsk Land
let skulde kunne gøres noget Angreb paa Christian IVs Rige, og han
vilde ogsaa efter Lejligheden bistaa Christian IV, hvis det blev aldeles
nødvendigt og han var nogenlunde sikker mod Polen 1.
Dette var trods de smukke Ord i Virkeligheden en Meddelelse om,
at Gustav Adolf ikke vilde deltage i Krigen i Tyskland. I sin Instruk
tion for Sehested 2 lod Christian IV som om han var bleven fuldstændig
overrasket over denne uformodede Resolution, da baade Kurfyrsten af
Brandenborg og andre tyske Fyrster havde gjort ham Fortrøstning om,
at Gustav Adolf i egen Person og med en anseelig Magt vilde trænge
frem langs Oderen. Han bad Gustav Adolf om ikke at trække sig til
bage, men fortroligt meddele ham, hvad han vilde gøre for det almindelige
Bedste. Christian IV havde aldrig ment, at han alene kunde udføre
dette store Værk. Lodes han nu i Stikken, vilde Følgen blive, at han
1 Weibull, Gustav Adolf og Chr. IV 1624—25 S. 16 ff. Schtifer . Gesch. v.
Danemark V, 457 ff. Moser, Patriot. Archiv V, 126 ff., 153 ff. 2 Instruks
19U 1625 (Weibull, Gust. Adolf og Chr. IV 1624—25, Bilag 1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
