Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 1651. 17. Maj. Nr. 2.
Mod den indsaiie Bestemmelse om, at Karfyrsten skulde tilfredsstille
Soldaterne, Skibsfolkene og Betjentene for deres Fordringer, proiesterede
Schlezer stærkt. Det maatte blive Kongens Sag, og han forlangte en ud
trykkelig Deklaration om, at Karfyrsten skulde være frilagel herfor. De
Danske holdt dog ligesaa bestemt paa, ai Karfyrsten skulde gøre del, da
han fik overdraget alle Varer, kontante Penge og udesiaaende Fordringer.
Til Slut maalte Schlezer ogsaa gaa ind herpaa. Med de Danskes Erklæ
ring om den forlangte Garanti for Kurfyrstens fremtidige Besiddelse aj
det afslaaede var Schlezer heller ikke tilfreds, men erklærede dog tilsidst,
at han kunde gaa ind derpaa, naar Kongen vitde nedsætte Købesummen
og Penqene først skulde betales, naar den faktiske Overlevering havde
fundet Sted.
Angaaende Købesummens Størrelse stod der en haard Strid. Schle
zer havde, som ovenfor nævnt, straks erklæret, at den forlangte Sum var
altfor høj, og Gijsels, med hvem han stadig korresponderede om Sagen,
erklærede bestemt, ai de danske Besiddelser langtfra var saa meget værd,
som der forlangtes. Fort og Stad var ien meget daarlig Forfatning og
selve Distriktet yderst ringe. Dei var heller ikke paa nogen Maade sik
kert, at Naiken af Tanjore vilde give Brandenborgerne de samme Be
gunstigelser som Danskerne. Ligeledes fraraadede han stærkt at gaa
ind paa, at de Danske skulde have Tilladelse til i Løbet af 10 Aar at
skyde saa megen Kapital ind i det brandenborgske Kompagni, som de
seiv vilde. Det vilde i Virkeligheden sige, at Karfyrsten skulde paatage
sig Risikoen, men at de Danske skulde have Ret til at deltage i Udbyttet,
hvis det gik godt. Det kunde ogsaa befrygtes, at mange Hollændere ad
den Vej vilde trænge sig ind i Kompagniel, hvis dette fik Fremgang.
Efter Forhandlinger frem og tilbage nedsatte Kong Frederik III 16.
Maj Købesummen til 120,000 Rdlr., hvoraf de 20,000 Rdlr. skulde betales
kontant inden 4 Uger, dog forpligtede Kongen sig til at betale dem til
bage, hvis det skulde vise sig, at han ikke kunde overlevere Brandenborg
Forlet Dansborg med Tilliggende. De 100,000 Rdlr. skulde betales med
Aktier i det ny Kompagni for Kongen, dog under privat Navn. Kongen
skulde saa have Ret iil al udnævne en af Direktørerne for Kompagniet,
ligesom han i de første 6 Aar skulde have Ret til yderligere at indskyde
saa høj en Sum, han vilde, i delte. Ligeledes skulde Kongens Under
saatter indtil den anden Udrustning af Skibe til Ostindien have Ret til
at gøre Indskud i Kompagniet. Til Stapelplads for Handelen foresloges
København eller Gluckstadt, da de laa bekvemt derfor og Kongen ugerne.
saa hele denne Handel gaa bort fra sine Riger. Schlezer erklærede her
til, at Karfyrsten ikke vilde være utilbøjelig iil at lægge et Handelskontor
i en af disse Byer, men forpligte sig iil det, kunde han ikke, da Hande
len ikke kunde tvinges, men maatte have sit frie Løb.
Den 17. Maj udstedtes den kongelige Deklaration heroin. Den 10.
Maj var Konfirmationen af Christian IV’s Deklaration af 74. Nov. 7647
bleven udstedt (Nr. 1).
Den 5. Juli meddelte Karfyrsten Frederik III, al han i det væsent
lige billigede den af Schlezer sluttede Overenskomsl og med det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
