Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 1653. 8./18. Febr. Nr. 3.
besiaaei mellem dem. Spændingen øgedes gderligere ved Karl Ps Hen -
rettelse, der vakte stor Forbitrelse i Nederlandene ikke alene hos det ora
niske Parti paa Grand af det nære Slæglskab mellem det oraniske Hus
og det engelske Kongehus, men ogsaa i store Kredse af det oraniske Hus’s
Modsiandere, Da Statholderen i Nederlandene, Vilhelm II af Oranien,
pladselig døde 27. Okt. 1650 og det republikanske Parti derefter fik Mag
ien, sgntes der en kort Tid at være Udsigt til en Forsoning mellem de
to Lande, ja endog til en meget nær Forbindelse. Begge var jo refor
merte Stater og de. herskende Republikanere i begge Lande havde fælles
Pjender i Staarterne og Oranierne og deres Tilhængere. Oliver Crom
well, der mere og mere fik Magten i England, var ret gunstig stemt for en
Tilnærmelse, og da Nederlandene anerkendte den ny engelske Republik
som fri og suveræn, sendles i Marts 1651 ei stort engelsk Gesandlskab
under Ledelse af Lordoverdommer Oliver St. John og Diplomaten Walter
Strickland til Haag for al afslutte et Forbund mellem de to Stater. Oliver
St. John nærede endog Planer om en ligefrem Union mellem de to Repu
blikker. Officielt blev Gesandtskabei ogsaa modlaget med stor Venlighed,
men i Befolkningen viste der sig en slærk fjendtlig Stemning mod Eng
land. St. Johns Planer blev mødte med stor Kølighed, og i Juli endté
Forhandlingerne uden nogetsomhelst Resultat.
Oliver St. John var meget skuffet og forbitret over det uheldige Ud
fald af sin Sendelse, og for at rette et afgørende Slag mod den blom
slrende nederlandske Fragtfart, der hidtil havde været næsten eneher
skende, indbragie han i Aug.1651 i Parlamentet Forslag til Navigalions
akten, hvilket Forslag i Okt. ophøjedes til Lov. Hovedbestemmelserne
heri var, at ikke-evropæiske Varer kan maatte indføres til England og
Irland paa Skibe, der tilhørte Englændere eller Undersaaiier i de engelske
Kolonier og væsenllig var bemandede med engelske Undersaatter, og ev
ropæiske Varer kan paa engelske Skibe eller Skibe, der tilhørte det Land,
hvorfra Varerne skrev sig, eller det Land, i hvis Havne Varerne først
kunne indskibes og pleje at blive indskibede. Da man i England var
klar over, at disse Bestemmelser kun kunde opretholdes ved Hjælp af en
slærk Orlogsftaade, tog man kraftig fat paa Udviklingen af den engelske
Flaade, og i Robert Blake fandt Republiken en forlrinlig Admiral. Ide
nederlandske Provinser saa man klart den Fare, der truede den neder
landske Fragtfart, og i Sluiningen af 1651 sendtes et nederlandsk Ge
sandtskab til England for at faa Navigationsakten tagel tilbage eller i
alt Fald ændret og for at protestere mod de engelske Kaperes stadige
Undersøgelser og Opbringelser af nederlandske Skibe. Den engelske Re
gering nægtede dog bestemt at ændre Navigationsakten, fremkom paa sin
Side med en hel Række Klager over Nederlænderne og forlangte, al ne
derlandske Skibe i engelske Farvande skulde anerkende Englands Herre
dømme paa disse ved at stryge Flaget. Forhandlingerne antog en stadig
bitrere Tone. Særlig vakte den fra engelsk Side hævdede Ret til at un
dersøge nevtrale Handelsskibe og beslaglægge fjendtligt Gods ombord paa
disse stor Forbitrelse hos Nederlænderne, der for at sikre deres Fragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
