Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
1653. 8./18. Febr.
Nr. 3.
jo havde beskytlet de engelske Øslersøskibe mod den hollandske Flaade,
der gerne havde bemægtiget sig dem. Na ai lade disse Skibe sejle Ul
Helsingør kunde meget let føre til en Kamp mellem engelske og neder
landske Krigsskibe paa Kongens Strømme og udenfor Kongens Vinduer,
Ul største Despekt for dennes Højhed. Kongen saa sig derfor nødt til i Øje
blikkct at afslaa Admiralens Begæring, men han vilde fremdeles yde Skibene
den samme Sikkerhed, som de hidtil havde haft, i Haab om, at Tiderne
snart skulde forandre sig, saa de engelske Skibe uden Fare kunde sejle
hjem. I Overenssternmelse hermed udfærdigedes samme Dag Kongens Svar
Ul den engelske Admiral, og faa Dage efter sejlede denne hjem 1.
Danmark havde nu, som Peder Vibe skrev til Peder Charisius2, vist,
at det saa vidt muligt vilde favorisere Nederlænderne, men rigtig vel til
mode ved Situalionen var man ikke. Kampen Ul Søs gik langtfra godt
for Nederlænderne og til Danmark kom stadig Efterretninger om stigende
Uenighed i Nederlandene seiv og om truende Rustninger fra Sverrigs
Side. v. Beuningens Forhandlinger i Sverrig gjorde, ingensomhelst Frem
gang, og i Okt. og Nov. overvejede man i Sverrig alvorligt el Angreb paa
Danmark. Resultatet blev dog, at Sverrig valgte foreløbig at se Tiden an.
Med England kom del derimod til Brud trods den Form, man havde
givet Svaret til den engelske Admiral. Anholdelsen af de engelske Skibe
var jo i Virkeligheden et Brud paa Neutraliteten og blev ogsaai England
betragtet saaledes. De danske Gesandter i England, Peder Reedtz og Erik
Rosenkranlz, havde allerede i Sept. faaet Ordre til at begive sig hjem, da
der ikke længere var nogen Udsigt til et heldigt Resultat af deres For
handlinger, men inden de kom afsted, kom Efterretningen om Svaret Ul
den engelske Admiral til London, og den 17. Oktober lagde Parlamentet
Beslag paa alle danske og norske Skibe paa Themsen.
Generalstaterne havde imidlerlid drøftet og vedtaget en Resolution
paa det af Kaiser den 11. Sept. oversendle Projekt. Hvad det første Punkt,
Udrustningen af de 5 Orlogsskibe, angik, havde Generalstaterne Belænke
ligheder ved del brugie Udtryk, at Kongen havde beslullet Udrustnin
gen; dei maatte formes som et Løfte, saaledes at del blev en gensidig
Forbindelse. Endvidere ønskede de den nærmere Bestemmelse til For
buddet mod engelske Skibes Passage gennem Sundet og Bæliet ændrei no
get. I Stedel for, som den nu lød, at ingen Krigsmunilion eller Levneds
midler maatte føres gennem Sund og Bælt paa engelske Skibe, hvilkel
kunde lyde odiøst, skulde den lyde, at ingen Kontrabandevarer maalle
føres fra Østers&en til Brug for den nuværende Regering i England eller
for engelske Undersaatters Regning; kunde det ikke opnaas, burde den
nærmere Bestemmelse helt udgaa. Kaiser skulde gøre sig al Umage
for, at Forbuddet blev udstedt før Februar, og for at faa den danske
1 Rigsraadets Resol. til den eng. Admiral 26,9 165 2 (Engl. A. Forhandl.
aug. Handels- og Søfartsforhold). Kongens Resol. 25/s (Sj. R.). P
. Vibe t, Chari
sius J" 9 1652 (Holl. C). 2 Vibe t. Charisius 2/io 1652 (Holl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
