Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1653. 8./18. Febr. 25
Skibes Sejlcids gennem Sund og Bæli, sciasncirt Traktaten var underlegnet.
Til Opretholdelse af Forbuddet skulde han udruste 20 Orlogsskibe, der
dog kun maatte- bruges i Kattegattet og Skagerak. Tillige indeholdt Ud
kaslet Bestemmelser om Admiralskabet, Prisernes Fordeling etc. Til Ud
rustningen af den danske Orlogsftaade skulde Kongen af Danmark bruge
de 192,000 Rdlr. (4-80,000 GL), hvormed han efter Alliancetraktaten af
1649 var forpligtet til ai hjælpe Generalsiaterne, og hvis Bekostningerne
beløb sig til mere, skulde Generalsiaterne yde ham Subsidier. Om disses
Størrelse stod der nogen Strid. Tilsidst nedsatte de Danske deres For
dring fra 300,000 Rdlr. til 240,000 Rdlr. En Del mindre betydende Æn
dnnger foretoges tillige i Kaisers Udkasl, og Kaisers Sekretær sendtes
derefter 20. Nov. til Nederlandene med Udkastet og en udferlig Beretning
om Forhandlingerne.
Kaiser havde nu vundet Hovedindflydelsen i København, hvortil og
saa bidrog, at den nederlandske Admiral Tromp den 30. Nov. havde lil
fojet den engelske Flaade el stort Nederlag, der satte ham i Stand til i
de følgende 2 Maaneder at spille Herre paa Søen. Den engelske Resident
i Hornborg Richard Bradshaw, der i Slutningen af December 1652 kom
til København for at kræve de anholdte engelske Skibe udleveret 1, kunde
derfor heller ikke udreite noget. Iet Indlæg til Rigsraadet af 28. Dec.
siille.de han denne Fordring og forlangte paa Parlamentets Fegne at faa
en af Kongen underskrevet Forsikring om, at Skibene skulde blive ud
leveret til den, der kom for at afhente dem. Kaiser havde forinden den
engelske Residents Ankomsi søgt at faa en bestemt Erklæring om, at de
Danske ikke vilde udlevere Skibene, og hævdet, at den danske Konge nu
maatte træffe en Afgørelse. Ved Resolutionen af 25. Sept. til Admiral
Ball havde Kongen jo allerede fornærmet Englænderne, og Kongen og
hans Stat kunde heller ikke godt have noget at gøre med en Regering
som den nuværende engelske. De Danske trgkkede sig dog ved at give
et bestemt Svar og gjorde under de følgende Forhandlinger med Kaiser
gældende, at Forholdene nu laa noget anderledes end fer. Den engelske
Regering havde allerede som Følge af den første Nægtelse af Udlevering
af de engelske Skibe anholdt /lere danske og norske Skibe og kunde for
modes ai ville anholde endnu ftere. Sejladsen til Island kunde ogsaa
L™e /’0/ slgrret af de Engelske. Tidligere havde man ogsaa kun nægiet
Udleveringen, fordi den var bleven krævet paa en upassende Maade, men
cet var jo ikke Tilfældet nu. Den engelske Afsending lovede endog ikke
alene Tilbagegivelse af de anholdte danske og norske Skibe, men ogsaa
at saadanne for Fremtiden skulde blive uantasiede. Kaiser fik dog det
ndtryk, at disse Indvendinger ikke var saa alvorligt mente; man vilde
xim gøie sig saa kostbar som muligt overfor ham og for øvrigt se at
Parlamentets Kred. f. Bradshaw 6/u 1652; B’s Indl. 28/ia 1652 (Engl. A,
Forhandl. ang. Handels- og Søfartsforhold).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
