Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 1653. 19. Marts. Nr. 4,
Instruks, da der jo ikke var red langt. Vilde de brnnsvig-lgneborgske
Gesandter overhovedet slet ikke forhandle om Sagen, skulde de kongelige
og hertugelige gøre gældende, at det nu regerende brnnsvig-lgneborgske
Hus i Virkeligheden ikke havde nogen retslig funderet Rei til at ud
øve Forleningen, da denne Ret havde tilhørt den wolfenhuttelske Linje,
som var uddød med Hertug Frederik Ulrik 1634. Kom der imidlertid
en Forhandling i Stand, skulde de kongelige og hertugelige Repræsen
tanter passe paa, at der blev sluttet en Overenskomst, som kunde være
antagelig for begge Parter. I Tilfælde af, ai der ikke kunde opnaas
Enighed, maatte de ikke afbrgde Forhandlingerne, men skulde tage alt
ad referendum og blive enig med de brnnsvig-lgneborgske Gesandter om
Afholdelsen af et ngt Møde.
Da de brnnsvig-lgneborgske Gesandter ikke kom til Hamborg før
5. Aug., kunde Forhandlingerne først aabnes 6. Åug. Skønl begge Par
ler tilsgneladende var ret ivrige for at naa ei Resultat, viste det sig dog
snart, at det vilde blive særdeles vanskeligt. De brnnsvig-lgneborgske
gjorde straks det Standpunkt gældende, at Hertugerne af Brunsvig-Lgne
borg i 1514 med en stor Hær havde erobret Stadt- og Butjadingerland
og siden den Tid havde haft Lenshøjheden derover, selvom Lenstagelsen
paa Grund af forskellige Stridigheder var bleven forsømt og udsat. Hele
Stadt- og Butjadingerland maatte derfor ved Grev Anton Gunthers Død
falde tilbage til Huset Brunsvig-Lgneborg som Overlensherre. Det samme
gjaldt Harpstedt Amt; det hørte til Grevskabet Hoga,som 1582 var hjem
faldet til Brunsvig-Lgneborg, og indehavdes kun som Pant af Greverne
af Oldenborg. De danske og hertugelige Repræsentanter gjorde herimod
gældende, at det brnnsvig-lgneborgske Huses Lenshøjhed i alt Fald kun
kunde gælde for Sladtland og den ene Tredjedel af Butjadingerland.
Hvad de andre to Tredjedele angik, havde Hertug Erik af Calenberg
først bortspillet sin ene Tredjedel til Hertug Henrik af Lgneborg og den
nes Sønner Otto og Ernst havde siden, 1524, ligefrem solgt disse to Tredje
dele til Grev Johan af Oldenborg uden nogetsomhelst Forbehold af Lens
højhed. Da Brunsvig-Lgneborgerne herimod vilde beraabe sig paa, at
Huset Brunsvig-Lgneborg i sin Tid havde erhvervet Stadt- og Buija
dingerland ved Krig og at de senere Forandringer ikke kunde ændre
Landets Lenskvalitet, hævdede de kongelige og hertugelige paa deres Side,
al Stadt- og Butjadingerland oprindelig havde været en Del af Grev
skabet Oldenborg, men siden havde gjort Oprør og revet sig løs derfrå.
De vilde dog aldrig bestride, ai Stadiland og den ene Tredjedel af Butja
dingerland var Len, og vilde ogsaa tage dem til Len af Brunsvig-Lgne
borg paa visse Betingelser. De brnnsvig-lgneborgske Gesandter vilde dog
ikke gaa ind herpaa. De hævdede deres Herrers soleklare Ret til hele Stadt
og Butjadingerland, naar Greven af Oldenborg døde. I all Fald kunde
Huset Holsten ingen Ret have. Det havde ikke bidraget nogetsomhelst
til Erobringen 1514 og var slet ikke nævnet i de af Hertugerne af Bruns
vig-Lgneborg udstedte Forleningsbreve til Oldenborg. Et Forslag fra
dansk-goltorpsk Side om at afkøbe Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg
deres paastaaede Lenshøjhed for en Sum Penge, afvisles ganske af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
