Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 1653. 19, Marts. Nr. 4.
Haus and Ampt HarpstedU 1. Den kongelige Statholder Christian Rant
zau forelagde i Kongens Nærværelse den 25. Okt. Sagen for de kongelige
og hertugelige Raader, da Kongen og Hertugen i Anledning af Affattel
sen af Instruksen for de Gesandter, der skulde sendes til det forestaaende
Mode med Brunsvig-Lgnehorg, ogsaa ønskede at høre deres Mening om,
hvorledes man skulde stille sig Ul de brunsvig-lgneborgske Fordringer.
Raaderne, der voterede enkeltvis, anerkendte vel Chr. v. der Lippes hi
storiske Arbejde, men fandt det dog betænkeligt at følge hans Raad.
Navnlig de retslærde Raader, som Reinking, Kielman, Dr. Reimar Dorn
Dr. Balthasar Gloxin, Dr. Frans Stapel og flere, gjorde gældende, at de
brunsvig-lgneborgske Hertugers Stilling med Hensgn til Stadtland og den
ene Tredjedel af Butjadingerland var ret stærk. Beviserne for, at Stadt
og Butjadingerland var ældgammel oldenborgsk Besiddelse, var meget
svage og tvivlsomme. Det var en Besiddelse, som var erhvervei efter den
holstenske Linjes Adskillelse fra den oldenborgske, og i Forleningsbrevene
til Greverne af Oldenborg var den holstenske Linje ikke indbefattet eller
ncevnt. Det var derfor et stort Spørgsmaal, om ikke Brunsvig-Lgneborg
ved Grev Anion Giinthers Død kunde inddrage Lensstgkkerne som hjem
faldne Len. At indlade sig paa en Proces herom var i alt Fald farligt,
og en saadan vilde jo ogsaa let trcekke ud i dei uendelige. Med Hensgn
til de to Tredjedele af Butjadingerland, som ikke var Len, var Stillingen
nok noget bedre, men Brunsvig-Lgneborg benægtede, at de var Allodial
besiddelse, som Greven af Oldenborg uden videre kunde afslaa til Kongen
og Hertugen, og det betænkelige var, at de brunsvig-lgneborgske Hertuger
var i Nærheden og straks kunde sætte sig i Besiddelse af Landet. De
var derfor alle af den Formening, at en fredelig Overenskomsl med
Brunsvig-Lgneborg absolut var at foretrække. Da Greverne af Olden
borg allerede havde taget Lensstgkkerne til Len af den brunsvig-lgne
borgske Linje efter den wolfenbuiielske Linjes Uddøen, maatte man straks
anerkende dem som Len, særlig da Brunsvig-Lgneborg havde lovet at
indrette Forleningsvilkaarene saaledes, at de ikke kunde være til Forklej
neise for det holstenske Hus. Vilde Brunsvig-Lgneborg ikke nøjes her
med, skulde man først lilbgde at tage endnu en Tredjedel afButjadinger
land til Len og i gderste Fald hele Stadt- og Butjadingerland for derved
at bevare Lensstgkkerne, særlig hvis man saa derved ogsaa kunde bevare
Harpstedt som Len. Theodor Lente ønskede, da Kongen kun havde én
mandlig Arving, at man skulde se at faa Lenet gjort til et blandet Len,
saaledes at Kvindelinjen kunde arve efter Mandslinjens Uddøen. Der
forelagdes ogsaa Raaderne det Spørgsmaal, om man skulde forsøge at
faa de afdelte Herrer medoplagne i Forleningen. Raaderne var enige
om, at det kunde være heldigt, og at man burde forsøge det, men satte
1 Reger.-Kanc. i Gluckstadt, Oldenborg og Delmenhorst 13, Nr. 70 og 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
