Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4.
52 1653. 19. Marts.
Kipius. I Instruksen 1 for disse gaves der dem Ordre til slet ikke at lade
Amtet Harpstedt blive Genstand for Forhandling. Med Hensgn til Stadt
og Batjadingerland skulde de hævde Huset Bransuig-Lgneborgs Ret til
ved Anton Ghnthers Død at betragie Stadtland og den ene Tredjedel af
Batjadingerland som et hjemfaldent Len, men hvis Kongen og Hertugen
ogsaa vilde anerkende de andre to Tredjedele af Batjadingerland som
Len, vilde de forlene dem og deres mandlige Livslensarvinger i nedsti
gende Linje, men ikke andre Personer, med hele Batjadingerland med
alle Pertinentier, Accessioner etc. Stadtland skulde derimod tilfalde det
brunsvig-lgneborgske Hus til fri Disposition. Hvis man fra holstensk
Side. ikke vilde gaa ind herpaa, skulde de foreslaa, at Stadtland skulde
tilfalde Huset Brunsvig-Lgneborg, mod at dette nøjedes med, at den ene
Tredjedel af Batjadingerland toges til Len. Hvis der gjordes Indvendin
ger herimod under Henvisning til, at Batjadingerland ved Sladtlands
Afstaaelse til Brunsvig-Lgneborg vilde blive adskill fra Oldenborg,
skulde de tilsidst erklære, at Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg vilde
være villige til at forlene Kongen og Hertugen med hele Stadt- og
Batjadingerland, naar disse til Gengæld vilde anerkende de omstridte
lo Tredjedele af Batjadingerland som Len og desuden overlade Bruns
vig-Lgneborg et Amt ved Elben eller ved Weseren, der laa belejligt
og for omtrent 10 Aar siden indbragte en 6000 Rdlr. aarlig. Dette
Amt skulde Brunsvig-Lgneborg beholde, saalænge Kongens og Her
tugens Linjer var i Live. Vilde de kongelige og hertugelige Repræsentan
ter ikke gaa ind paa noget af disse Forslag, skulde de brunsvig-lgne
borgske erklære, at de ikke havde anden Instruks, dog vilde de ikke af
brgde Forhandlingerne, men indhente nærmere Ordre. De skulde kræve,
at Fæstningen Ovelgonne og Fogediet Schweg ikke paa nogen Maade
blev skilte fra Stadtland.
Modet i Hamborg var ansai til den 13. Febr., men først den 19.
Febr. kunde Forhandlingerne tage deres Beggndelse. De blev endnu
mere resultatløse end de forrige. De brunsvig-Igneborgske beggndte straks
med al erklære, at de. ikke kunde lade Harpstedt Amt blive Genstand for
Forhandling, da det ved Grev Anton Gunthers Død eo ipso maatte falde
tilbage til Brunsvig-Lgneborg. Det var ogsaa et Spørgsrnaal, som slet
ikke havde noget med Stadt- og Batjadingerland at gøre. De kongelige.
og hertugelige Gesandter erklærede hertil, at den wolfenbutielske Kansler
Dr. Schwarizkopf jo seiv paa det forrige Møde havde bragt Spørgsmaa
let om Harpstedt paa Bane, men de havde da kan kunnet tage det ad
referendum, da de ikke var instruerede herom. Nu kunde de efter deres
Instruks ikke forhandle, medmindre Harpstedt ogsaa inddroges under
1 Instruks 13h 1650 (Vaterland. Arch. des hist. Vereins f. Niedersachsen
1839 S, 334—41).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
