Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1653. 19. Marts. 53
Forhandlingen. Brunsvig-Lynehorgerne erklærede, at de ikke havde In
struks hertil og heller ikke kunde indhente en saadan. Dei bedste var,
ai man nu tog fat paa Forhandlingerne om Stadt- og Buljadingerland
og naaede en Overenskomst om det; saa vilde de siden hore de kongelige
og hertugelige Gesandters Fordringer med Hensyn til Harpstedt og refe
rere dem for deres Herrer, men de maalte forbeholde disse faldstændig
frie Hænder. Da de kongelige og hertugelige Repræsentanter paa deres
Side ikke vilde udtale sig om Stadt- og Buljadingerland, naar ikke Harp
stedt toges med i Forhandlingen, og de brunsvig-lyneborgske Repræsen
tanter mente, at det vilde blive altfor lang Tid at vente, naar man nu
skulde indhente ny Instruks, hævedes Mødet den 21. Febr. med gensidiye
Forsikringer om, at man ikke vilde forlade den fredelige Forhand
lings Vej 1.
Kongen og Hertugen var dog begge enige om, at det i Udsigi siil
lede nye Mede næppe vilde føre til noget Resultat, i alt Fald ikke, hvis
man ikke kunde faa en fyrstelig Person til at mægle. Man tcenkte i saa
Henseende paa Dronning Sofie Amalies og de brunsvig-lyneborgske Her
tuger Christian Ludvigs og Georg Vilhelms Moder, Enkehertuginde Anna
Eleonora. Hertug Frederik fremsatte ogsaa den Tanke at indlede en
Proces mod Brunsvig-Lyneborg for det kejserlige Rigshofraad. Det vilde
ganske vist være noget betænkeligt, saalænge Anton Guniher levede, men
Hertugen mente fra fortrolig Kilde at vide, at Anton Gunther ikke vilde
have noget derimod og gerne saa Sagen endelig ordnet, medens han
endnu var i Live. Kongen vilde dog først høre sine Raaders Mening
derom 2. Begge Fyrster afsendte 9. Marts en Skrivelse til Grev Anion
Guniher, hvori de meddelte ham det resultatløse Udfald af Medet i Ham
borg og opfordrede ham til nu at opfylde sine tidligere Løfter med Hen
syn til Fæstningen Ovelgonne og i det hele efterkomme hvad han havde
lovet i Traktaten af 16. April 1649 s.
Kong Frederik III havde ogsaa den 8. Marts 1650 skrevet til Stat
holder Christian Rantzau om i Forening med Kansleren i Gluckstadt
Didi ik Reinking og Christoffer von der Lippe at overveje Spørgsmaalet
om en Henvendelse til Kejseren om at faa en Proces indledet mod Bruns
vig-Lyneborg. Reinking fraraadede straks i en Skrivelse til Rantzau at
foretage sig et saadant Skridt, saalænge Grev Anton Gunther levede. In
den dennes Død tilkom der i Virkeligheden ikke Kongen og Hertugen
1 De kong. og hert. Gesandters Protokol ved Mødet (Oldenb, A II. Akt.
vedr. Forh. m, Br.-L.). De brunsvig-lyneb. Gesandters Prot. (Vaterland. Arch.
d. hist. Vereins f. Niedersachsen 1839, S. 342—63). 2 Hert. Fr. III t. Kong
Fr. III /s, 4/s 1650 (T. K. 1. A. Breve fra Hert. Fr. III t. Kong Fr. III). Fr.
III t. Hert. Fr. III 7a 1650 (Beger.-Kanc, i Gltickst., Oldenb. og Delmenh. 13
Nr. 57). 3 Ausl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
