Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Nr. 4. 1653. 19. Marts.
trakket noget ud skyldtes, at der var nogen Uenighed mellem ham og de
to andre Hertuger, idet han mente, at Siadt- og Butjadingerland og Lens
højheden derover kan vedkom ham, medens de andre vilde have lige Del
deri. De vilde nu se at blive enige, og hans Kansler Johan Schwartzkopf
skulde saa sende Ranlzau nærmere Besked. Grev Anton Gunther havde
ogsaa nogen Skyld i, at Forhandlingerne blev irukne ud, idet han vilde
have Fyrst Johan af Anhalt til Mægler, hvilket Brunsvig-Lyneborg ikke
vilde gaa ind paa. Efter sin Hjemkomst gav Rantzau de i Gluckstadt
værende Raader Meddelelse om Resultatet af sine Forhandlinger og raa
dede til at afvenle den i Udsigt stillede ny Forhandling, hvori Raaderne
var enige med ham 1.
Det varede dog noget, inden man kom videre med Sagen. Christoffer
von der Lippe havde endnu ikke opgivel Kampen for sit mere ener
giske Standpunkt overfor Brunsvig-Lyneborg. I Marts 1651 udarhejdede
han en ny vidlløftig Betænkning 2 om Harpstedl, hvori han søgte at vise,
at Ejendomsretten tit dette Amt kunde være meget tvivlsom, da saa mange
havde været i Besiddelse af det. Kongens og Hertugens Ret kunde i Til
fælde af en Proces slettes med gode Argumenter, i hvert Fald kunde man
ikke benægte Kongens og Hertugens Ret til Pantesummen, til Erstatning
for de paa Amtet foreiagne Forbedringer og for de ved Erobringen 154-7
foraarsagede Udgifter. Indtil disse Poster var betalte, maatte Kongen og
Hertugen have Ret til at beholde Landet. Kongen, der personlig sladig
synes at have delt von der Lippes Opfattelse, takkede ham for hans for
skellige Betænkninger og befalede ham at sende udførlige Fremstillinger
baade af Stadt- og Butjadingersagen og af Harpsiedtsagen, ledsagede
af de fornødne Bevisligheder, til to juridiske Fakulteters Betænkning 3.
Saadanne Fremstillinger sendtes ogsaa til Universiteterne i Jena og Strass
burg. Det juridiske Fakultet i Jena udtalte sig angaaende Stadt- og But
jadingerland i Overensstemmelse med Christoffer von der Lippes Stand
punkt: de to Tredjedele af Butjadingerland var Allodialbesiddelse og ved
kom slet ikke Brunsvig-Lyneborg, det øvrige var Len, hvorfra Kongen
og Hertugen ikke kunde udelukkes, men de maatte tage dei til Len af
de brunsvig-lyneborgske Hertuger, da disse var Huset Wolfenbuttels Lens
successorer. Angaaende Harpstedt udtalte Fakultetet i Jena, at Kongen
og Hertugen i hvert Fald var forpligtede til at tage Harpstedt til Len af
Brunsvig-Lyneborg. Vilde de ikke det, kunde de dog gøre Fordring paa,
at Pantesummen lilbagebetalies dem med en Erstatning for de gjorte
Forbedringer og andre Udgifter. Det juridiske Fakultet i Strassbarg ud
talle sig noget svævende om Retsforholdene 4.
1 Prot. ov. Raadsl. i Gluckst. 19A 1651 (Reger.-Kanc. i Gluckst., Oldenb.
og Delmenh. 13, Nr. 61). 2 Reger.-Kanc. i Gluckst., Oldenb. og Delmenh.
13, Nr. 66. 3 Fr. III t. Chr. v. d. Lippe Va 1651 (Reger.-Kanc. i Gluckst.,
Oldenb. og Delmenh. 13, Nr. 66). 4 De fire Retænkninger findes i Reger.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
