Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 1653. 19. Marts. Nr. 4.
handlingen om Harpstedt, indtil de andre Spørgsmaal var ordnede, skønt
de maaite hcevde Rigtigheden af det afdem tidligere indiagne Standpunkt.
De brunsvig-lyneborgske Gesandier erklærede dog, at Forhandlingerne
om Harpstedt ikke alene maatte udsættes, men helt udelakkes fra denne
Forhandling, hvilkei de kongelige og hertugelige iilsidst gik ind paa.
Med Hensgn til Stadt- og Butjadingerland vilde de brunsvig-lyneborgske
Gesandter først [ikke rigiig udtale sig, men forlangte forinden at faa at
vide, hvilke Ordrer de kongelige og hertugelige havde med Hensyn til de
to Tredjedele af Butjadingerland, der efter deres Opfattelse var Allodial
besiddelse. De kongelige og hertugelige Repræsenlanter tilbød da først
at ville tage den ene af disse Tredjedele til Len foruden de utvivlsomme
Lensstykker. Brunsvig-Lyneborgerne foreslog derefter al bilægge Striden
saaledes, at Kongen og Hertugen og deres Familie i nedstigende Linje,
men ikke Sidelinjerne, blev forlenede med hele Butjadingerland, mod al
Stadtland ved Grev Anton Giinthers Død tilfaldt Brunsvig-Lyneborg. For
at opnaa dette sidste, vilde de endog anerkende de to Tredjedele afButja
dingerland for Allodialbesiddelse. De kongelige og hertugelige hævdede
dog bestemt, at Stadtland var et med Oldenborg uadskillelig forbundet
Land, som de ikke kunde give Afkald paa; derimod vilde Kongen og
Hertugen for at faa en Ende paa Striden og vise deres Velvilje mod Bruns
vig-Lyneborg gaa ind paa at tage hele Stadi- og Butjadingerland til Len
paa den Betingelse, at Greven af Oldenborgs Allodialarvinger ikke ska
dedes i deres Ret til Forøgelser og Tilvækst (y>incrementa et accessiones«)
i Stadt- og Butjadingerland. De brunsvig-lyneborgske hævdede dog be
stemt, al Tilvækst og Forøgelse hørte til Lenet, og de besværede sig slærkt
over, al Grev Anton Gunther uden Lensherrens Vidende i Rensborg havde
forligt sig med Kongen og Hertugen angaaende Forøgelser og Tilvækst
og havde krævet Eviction af Kongen og Hertugen derfor. Hvis det ikke
havde været af Hensyn til Kongen og Hertugen, var de brunsvig-lyne
borgske Hertuger aldrig gaaet ind paa al give Slip paa de 20—30,000
Rdlr. i aarlig Indtægt, som vilde tilfalde dem ved Greven af Oldenborgs
Død. Stadt- og Butjadingerland var herlige Lande, der laa ved Weseren,
og som det nok var værd at vove et blaat Øje for. De maatte derfor
have nogen Erstatning af Anton Gunther og vilde forhandle med ham
derom. Da de kongelige og hertugelige straks erklærede, at deres Herrer
under ingen Omstændigheder vilde separere sig fra Greven, opgav de
brunsvig-lyneborgske den separate Forhandling med denne og foreslog
at ordne Sagen paa den Maade, at Brunsvig-Lyneborg forlenede Kongen
og Hertugen med hele Stad[- og Butjadingerland, heri indbefattet For
øgelsei og Tilvækst. Haset Holsten kunde saa forlene det, som ved Rens
boi gtraktaten var tilstaaet Allodialarvingerne, til disse som Underlen
f >Aftei lehm). De kongelige og hertugelige erklærede ikke at kunne svare
derpaa, da de ikke kendte deres Herrers og Grevens Mening herom, men
stillede sig dog ikke helt afvisende dertil, og i deres første Indberelning
til Kongen raadede de til at gaa ind herpaa, da det vilde være bedre end
at afbryde Forhandlingerne om denne saa vigiige Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>