Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1653. 19. Marts. 65
Divergenser. De brunsvig-lgneborgske hævdede, at alle Forøgelser og Ac
cessioner skulde betragtes som hørende Ul Lenet, da de dels var frem
gaaede af Lensundersaatlernes Arbejde og Midler, dels skgldtes selve Na
iurens Virkninger. Afstaaelsen af Stolzenaa kunde heller ikke betragtes
som noget Ækvivaleni for dem; del var kun et Afslag paa de 10,000
Rdlrs. aarlig Indkomst, som de brunsvig-lgneborgske Hertuger oprinde
lig havde forlangt. De vilde nu have en Erklæring om de resterende
6000 Rdlrs. Indkomst. De kongelige og hertugelige hævdede ligesaa be
stemt, al alle Accessioner hørte til Lenet, og at de, før dette var aner
kendt og man var bleven enig om Omfanget af det, der skulde tages til
Len, ikke kunde udtale sig om de 6000 Rdlr. Til allersidst tilbød de dog
som Ækvivaleni herfor 4-0,000 Rdlr., naar saa alle Accessioner blev hos
Allodialarvingerne og alle Lensydelser og Lenstjenester ansaas som bort
faldne ved Udredelsen af denne Sum. De brunsvig-lgneborgske erklærede,
ai 40,000 Rdlr. var altfor lidt, det var ikke en Gang Halvdelen af det,
der var krævet. De brunsvig-lgneborgske Gesandier vilde ogsaa gøre en
Forskel paa de Accessioner, der efter Rensborgforliget tilfaldt Kongen og
Hertugen, og dem, der tilfaldt Greven af Oldenborgs Alliodialarvinger.
De kongelige og hertugelige vilde dog ikke gaa ind paa en saadan Ad
skillelse. Alle Accessioner maatte behandles ens. Paa Spørgsmaalet om
Accessionerne strandede tilsidst Forhandlingerne, da de kongelige og her
tugelige efter deres Instruks ikke kunde gaa ind paa at lade nogen Del
af disse betragtes som hørende til Lenet, skønt de brunsvig-lgneborgske
slillede i Udsigl, at de vilde foreslaa saa milde Lensbetingelser, at der i
Virkeligheden ikke blev megen Forskel mellem Len og Allodium. De
brunsvig-lgneborgske Gesandter havde først ikke villei have de olden
borgske Repræsentanter med ved Forhandlingerne, da del efter deres Me
ning kun vilde føre til al irække disse ud. Senere indlod de sig dog paa
Underhaandsforhandlinger med Oldenborgerne og erklærede endog, at de
milde Lensbetingelser, som de havde stillet i Udsigt, kun var ment som
gældende for den Del, der skulde tilfalde Greven af Oldenborg som Allo
dialbesiddelse. Trods alle Divergenser blev man dog enig om, al begge
Parter skulde indhente nærmere Instruks hjemme, og at der skulde hol
des et nyt Møde i Hamborg 18. Febr. 1653 1.
I deres Indberetninger til Frederik III havde Ahlefeldt og Reinking
indtrængende raadet Ul at faa en Overenskomst i Stand for at undgaa en
eventuel Krig ved Anton Gunthers Død. Kongen, der var meget opbraqt
over Brunsvig-Lyneborgernes Fordringer og nærmest tilbøjelig til i dem
at se en Afbrgdelse af Forhandlingerne, henstillede 3. Dec. til Ahlefeldt
og Reinking at tale med de gottorpske, om det ikke, før man gik til el
Ahlefeldt og Reinking t. Fr. III I3/u og 20/u 1652 med Protokol over
Forhandl. (Oldenb. A II. Akter vedr. Forh. med Br.-L.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
