Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1653. 19. Marts. 67
slutning blev givet lilbage til dem. De øvrige Punkter vilde sikkert let
kunne ordnes, men Modet maatte udsættes lidt, da 18. Febr. var for kort
en Frist 1. Den 4. Febr. udsatte Hertug Frederik af Gotlorp Mødet til
9. Marts, hvilkei de brunsvig-lyneborgske Hertuger 25.Febr.gik ind paa 2.
Efter Frederik IIPs Ordre af 19. Nov. 3 hovde Ahlefeldt og Reinking
paang forelagl Sporgsmaalet om Forhandlingerne med Brunsvig-Lgne
borg for de paa Omslaget i Kiel tilstedeværende kongelige Landraader
og lærde Raader. Disse udtalte sig enstemmigt for, at man skulde se at
faa en mindelig Overenskomst i Stand paa en eller anden Maade. Man
kunde maaske sejre i en Proces om Accessionerne, men Rettergangen i
det romerske Rige var slet og uhgre langsom. Hertugerne af Brunsvig-
Lgneborg laa ogsaa saa nær, at de straks kunde lage Landet i Besid
delse. I Tilfælde af Strid kunde desuden let en Tredje blande sig ind i
den. De gottorpske Raader sluttede sig hertil, og ogsaa Ahlefeldt og
Reinking raadede til at se at komme til en Overenskomst, seiv om der
skulde gives noget efter*.
Grev Anton Giinther af Oldenborg, der var megei utilfreds med Ud
fatdet af Mødet i Lgneborg og de der fra brunsvig-lgneborgsk Side op
stillede Fordringer, sendte i Beggndelsen af Febr. sin Raad Christian
v. Hatten til Frederik III for at beklage sig over de Fordringer, der stil
ledes til ham. Det kunde næsten se ud, som om Brunsvig-Lgneborg vilde
trække Sagen ud, indtil han var død. I Betragtning af de store Indrøm
melser, man hovde gjort Brunsvig-Lgneborg, fandl han det ganske urime
ligt, at han ovenikøbet skulde opgive Amtet Stolzenau, der i de 10 Aar,
hvoi i han endnu havde Rei til at beholde det, vilde kunde indbringe ham
130,000 Rdlr. Han foreslog, at Kongen og Hertugen skulde lade sig dei
oveidiage af ham for at kunne bruge det ved Forhandlingerne med
Brunsvig-Lgneborg, og til Gengæld give ham hvad de ellers havde tænkl
at ville tilbgde Brunsvig-Lgneborg, enten i rede Penge eller ved at opgive
Ækvivalentet for det halve Fogedi Jahde. Han mindede ogsaa om, at
han ved en særskilt Overenskomst med Brunsvig-Lgneborg let vilde have
kunnel faa fri Disposition over den Del af Stadi- og Butjadingerland,
som han vilde overdrage til sine Allodialarvinger, hvorfor han haabede,
at Kongen og Hertugen vilde varetage hans Interesser og faa ham op
taget i Overenskomsten med Brunsvig-Lgneborg’0.
Paa Omslaget i Kiel var der bleven opsat Koncept til Instruks.
1 Orig. (Oldenb. A II. Akter fra Forh. m. Br.-L.). 2 Reger.-Kanc. i
Gliickst., Oldenb. og Delmenh. 13, Nr. 129. 3 Reger.-Kanc. i GUickst,, Ol
denb. og Delmenh. 13, Nr. 120. * Protokol over Forh. 19/i; Ahlefeldt og
Reinking t. Fr. III 21/i 1653 (Reger.-Kanc. i Gliickst., Oldenb. og Delmenh. 13,
Nr. 127 og 128). 0 Chr. v. Hattens Propos. Vs 1653 (Oldenb. A II. Akt.
vedr. Forh. m. Br.-L.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
