Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Nr. 4. 1653. 19. Marts.
sioner og Forbedringer for Len. De maatte forhøje de for Forleningen
tidligere iilbndte 40,000 Rdlr. til 50,000 Rdlr., og til allersidst til 60,000
Rdlr., men dette Tilbad skålde dog helst modereres nogei, hvis Acces
sionerne og Forbedringerne ikke blev anerkendte som Ållodium. De
skulde ogsaa, saafremt man blev enig, paase, al Lensbrevet, som tidligere
aftalt, blev formuleret saaledes, at Lenstjenesten faldt bort og ai Kongen
og Hertugen i Virkeligheden fik Lenet som et frit Len. De skulde tilsidst
i Fortrolighed sondere de paalidelige af Brunsvig-Lgneborgerne, om ikke
Brunsvig-Lyneborg vilde indgaa en nærmere Forbindelse med Kongen
og Hertugen til Forsvar af hele Grevskabet Oldenborg mod enhver anden.
Hvis Brunsvig-Lgneborgerne mente, at det var uudførligi, skulde del hol
des strængt hemmeligt.
For Greven af Oldenborg mødte Raaderne Matthias von Wolzogen,
Christian von Hatten og Anton Gunther von Velstein, for Hertug August
af Wolfenbultel Friedrich von Kram og Johan Liining, for Hertug Chri
stian Ludvig af Celle Siatholder Friederich Schenck v. Winterstådt og
Kansler Heinrich Langenbeck, for Hertug Georg Vilhelm af Calenberg-
Hannover Kammerpræsident Poul Joachim v. Biilow. De oldenborgske
Raader ankom først den 10. Marts, og der fandt straks en Forhandling
Sted mellem dem og de kongelige og hertugelige Gesandter. Oldenbor
gerne erklærede, ai Anton Gunther ikke vilde indlade sig i separate For
handlinger med Brunsvig-Lgneborgerne, men han kunde ikke uden videre
opgive Stolzenau, der i de endnu resterende 10 Aar vilde indbringe ham
1JO,000 Rdlr., hvortil yderligere kom 40,000 Rdlr. Restancer. Af de
120,000 Rdlr. vilde han, for at faa et Forlig i Stand, lade en 50—60,000
Rdlr. falde, men derudover vilde han ikke gaa, og hans Raader mente,
at man heller ikke kunde forlange dei, hvordan det saa end maatte gaa
med Forhandlingerne. Den 11. Marts aabnedes Forhandlingerne med
Brunsvig-Lgneborgerne. Disse holdi stadig paa, ai der maatte gøres
Forskel paa de Accessioner og Forbedringer, der skulde tilfalde Greven
af Oldenborg, og dem, der skulde tilfalde Kongen og Hertugen. De første
vilde de anerkende for Grevens Allodialbesiddelse mod straks at faa Stol
zenau tilbage, men derudover vilde de ikke give noget for Stolzenaus
Tilbagelevering, da deres Herrer som Lensefterfelgere egentlig slet ikke
var forpligtede til at betale de Penge, som Greven af Oldenborg havde
laant Hertugerne af Wolfenbultel mod Pant i Stolzenau. Baade Bruns
vig-Lyneborgerne og de kongelige og hertugelige forhandlede særskilt
med Oldenborgerne, men disse erklærede bestemt, at de ikke kunde gaa
ind paa Brunsvig-Lyneborgs Fordring. De vilde dog sende Ekspresbud
hjem for at indhente nærmere Instruks fra Greven, men de lod samtidig
forstaa, ai de ventede, at Kongen og Hertugen vilde yde Greven en Er
statning, hvis han skulde opgive Stolzenau. Ligeoverfor de kongelige og
hertugelige Repræsenianter holdt Brunsvig-Lgneborgerne bestemt paa, at
de Accessioner og Forbedringer, der tilfaldt Kongen og Hertugen, skulde
regnes med til Lenet, men det kom her væsenilig an paa, hvad de konge
lige og hertugelige vilde tilbyde ud over de tidligere tilbudte 40,000 Rdlr.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
