Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Nr. 5. 1653. 1. Juli.
Kongen og Hertugen paa Bane. Under Forhandlingerne opstod der og
saa Strid om, hvorvidt Rastedt Kloster og Ladegaarden Hude skulde folge
Allodialarvingerne eller Kongen og Hertugen. Oldenborgerne mente, at
de efter Rensborgtraktatens Art. 4 som inddragne gejstlige Godser utvivl
somt maalte henregnes til Ållodiet, medens de kongelige og hertugelige
hævdede, at de paa den Vis, ved Sækularisation efter Reformationen, er
hvervede gejstlige Godser maalte regnes til Lenet; derfor var Johanniter
godserne ogsaa udtrgkkelig blevet nævnte som en Undtagelse herfrå. Ved
Wolzogens Mellemkomst lykkedes det tilsidst de kongelige og hertugelige
Kommissærer at faa Anton Giinther til at afgive en Erklæring om, at
han ganske vist mente at være i sin Ret, naar han henregnede Rastedt
og Hude til Allodialgodset, men af Hensyn til Kongen og Hertugen vilde
henstille dette Sporgsmaal til deres Afgorelse. Fandt disse, at de rettelig
hørte til Lenet, vilde han give Afkald paa dem.
Efterat Raaderne havde beset Varel, Jahde, Rastedt og Hude og gen
nemgaael Designalionerne over Oldenborg og Delmenhorst med de dertil
horende Bevisligheder, opsatte Christian v. Hatten et Udkast til Separa
tionsrecessen, som han den 29. Juni forelagde’ for de kongelige og her
tugelige Raader. Med Hensyn Ul de nye Offwerers Edsaflæggelse lovede
Anton Giinther at rette sig efter Rensborgtraktatens Bestemmelser; der
imod erindrede han ikke noget om, at han skriftlig eller mundtlig havde
lovet nogetsomhelst om Eventualhylding; da en saadan ogsaa let kunde
blive farlig for hans Lande, haabede han, at man vilde opgive Fordrin
gen herom. De kongelige og hertugelige Kommissærer vilde dog ikke
gaa ind paa det af Christian von Hatten opsatte Udkast. Særlig rejste
der sig stor Strid om Byttet mellem Varel og Hammelwerder og Wersabe
Sand. De kongelige og hertugelige krævede, at der skulde gives fuldt
Ækvivalent for Varel, medens de oldenborgske Raader hævdede, at efter
Rensborgtraktaten skulde disse gaa lige op mod hinanden, saafremt Ind
komsten til Varel, senere Forbedringer fraregnede, oprindelig ikke oversteg
1700 Rdlr. Kun for hvad Indkomsten til Varel oversteg denne Sum,
skulde der gives Ækvivalent. Ligeledes fastholdt Anton Giinther bestemt
sin Vægring ved at gaa ind paa en Hykling nu, men maaske vilde han
senere gaa ind paa en saadan, naar del kunde ske uden Fare for hans
Lande. Det saa ud til at skulle komme til et Brud paa disse lo Punkler,
men de kongelige og hertugelige gav tilsidst efter, saaledes at Varel og
Hammelwerder og Wersabe Sand skulde gaa lige op mod hinanden. Efter
nogen Strid lykkedes det ogsaa at blive enig om Ækvivalenlet for det
halve Fogedi Jahde, medens Greven gav Afkald paa at faa Jahde Lade
gaard til Varel1. Den l.Juli kunde Separationstraktaten (A) underskrives.
Relat. fra Kommissærerne 18/ø, 20/i 1653 (med Protokol over Forhandl.)
(Oldenborg A II. Akter vedrør. Separationstraktaten af Vi 1653).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
