Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 1653. 26. Sept. Nr. 6.
Flaade maatie underkastes en nøjere Overvejelse, da der var sket flere
Forandringer i Sitaationen, siden Kaiser forlod Nederlandene. De Danske
sigtede her til det store Søslag, der havde fnndet Sted ved Texel mellem
den engelske og hollandske Flaade i Dagene 29.-31. Juli, hvori Hol
lands berømteste Søhelt Martin Tromp faldt, og som endie med en Sejr
for den engelske Flaade. I den næste Konference 12. Aug. søgte Kaiser,
der havde faaet ng Ordre hjemmefra til indtrængende at opfordre den
danske Konge til at lade 10 eller 12 af sine største Skibe forene sig med
den hollandske Flaade, aden at der i Stedet blev sendt mindre neder
landske Skibe til Sandet, at formaa de danske Kommissærer til at gaa
ind herpaa, under Henvisning til, ai det paa Grand af den fremrykkede
Aarstid var udelukket, at den engelske Flaade kunde komme til den
danske Konges Strømme. De Danske søgte først ved forskellige Udflug
ter at slippe bort fra deres tidligere Løfter til Resident Vries. Kongen
ønskede intet hellere end at kunne imødekomme Generalstaternes Begæ
ring, men hans Skibe var ikke ret store og kunde heller ikke saa snart
blive færdige. Det vilde ogsaa være farligt at dele den danske Flaade
og al sende større Skibe ud paa saa sén en Aarstid. Efter nogen Tids
Forhandling erklærede de danske Kommissærer rent ud, at der i dette
Aar ikke kunde blive Tale om nogen Forening af den danske Flaade
med den nederlandske.
Kaiser forelagde saa Udkast til en Traktat om Ophævelse af Re
demptionsiraktaten i Overensstemmelse med Generalstaternes Resolution
af 5. Juli. Den endnu resterende Del af Forskuddet, 525,000 Gi, skulde
forrentes med 5 p. C. fra St. Hans Dag 1653 at regne, og det første Af
drag skulde belales 1. Jan. 1653, saaledes at det kom til at afgaa ide
150,000 Gl. af Redemptionspengene, som Nederlandene skulde have betalt
St. Hans Dag 1653. Efter at de Danske havde overvejet Forslaget, hold
les en ng Konference, hvori Gersdorff erklærede, al det egentlig var rime
ligt, at Nederlandene helt eftergav de 525,000 GL, da Kongen nu paa
Grund af den ringe nederlandske Sejlads gennem Sundet under Krigen
vilde komme til at lide et stort Tab ved at give Afkald paa Redemptions
traktaten, der jo sikrede ham lh-0,000 Rdlr. aarlig. Krigen voldte ham
ogsaa store Udgifter. Kaiser afviste dog straks et saadant Forlangende.
Det havde ingen i Nederlandene tcenkt sig Muligheden af. Fastholdtes
denne Fordring, var der ikke andet for ham at gøre end at skrive hjem
og anmode om al blive tilbagekaldt, da al Forhandling saa var ganske
haabløs. I nge Konferencer den 17. og 19. Aug. holdt de Danske paa,
at der i alt Fald ingen Renter skulde svares og at Afdragene først skulde
beggnde 2 Aar efter Afslutningen af Krigen mod England, da Kongen
nu havde saa store Udgifter. Pengene skulde saa betales tilbage i Løbet
af 10 Aar, og som Sikkerhed for Betalingen skulde gives en kongelig
Obligation med Rigsraadet som Borgen for Betalingen. Efter nogen For
handling frem og tilbage blev man tilsidsi enig om et Udkast Ul den ny
Traktat, gaaende ud paa, at Redemptionstraktaten skulde ophæves og
Tolden herefter opkræves i Overensstemmelse med Kristianopeliraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
