Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 1654. 15. Sept. Nr. 7.
at lade Admiral Ball faa de ved København liggende anholdle engelske
Købmandsskibe med lilbage til England, og anmodede ham om ved sin
Tilbagekomst Ul Nederlandene at sørge for, at Generalstaterne nu opfgldte
deres Løfter til Danmark. Da Kanning Kaiser efter Afslutningen af
Rescissionstraktaten 26. Sept. 1653 kom lilbage til Nederlandene, frem
satte han ogsaa i Generalstaternes Forsamling den danske Konges Begæ
ring.om Optagelse i Freden mellem England og Generalstaterne. I Fre
den skulde ogsaa optages en Bestemmelse om, at Danmark skulde være
fri for alle Krav fra engelsk Side paa Skadeserstatning for Anholdelsen
af de engelske Skibe, dog var den danske Konge villig til at tilbagegive
de engelske Skibe og Varer, der endnu var i Behold, og yde Erstatning
for de solgte efter Salgssummen. Generalstaterne vedtog ogsaa at give
deres Gesandter i England Ordre til i et og alt at rette sig efter Trak
taten af 8. Febr. 1653 og kræve den danske Konge udtrykkelig optaget
i Fredstraktaten. Gesandterne skulde tillige ved Afslutningen af Trak
taten gøre sig al mulig Flid for at faa England til at frafalde alle For
dringer paa Skadeserstatning for Anholdelsen af de engelske Skibe. Gene
ralstaterne vikle ogsaa, saaledes som de havde lovet, med al deres Magt
hjælpe Kongen med at afværge alle de ubehagelige Følger, som Anhol
delsen af de engelske Skibe og Salget af de Varer, der ikke kunde opbe
vares, kunde medføre. De vikle ogsaa formaa Regeringen i England til
at modiage en dansk Gesandt godt 1.
Under de Forhandlinger, der i Nov. og Dec. 1653 førles i London
mellem Generalstaiernes Afsendinge og Cromwell, holdt de nederlandske
Gesandter ogsaa bestemt paa Danmarks Optagelse i Freden, og dette
Punkt og den engelske Fordring om Llusel Oraniens Udelukkelse fra Re
geringen i Nederlandene var lige ved at sprænge Forhandlingerne. De
nederlandske Gesandter erklærede, at de ikke paa nogen Maade kunde
lade Danmark i Stikken, saa vilde de hellere afbryde Forhandlingerne.
Den danske Konge og hans Lande skulde optages i Freden, mod at han
tilbagegav de anholdte engelske Skibe og betalte de solgte Varer til den
Pris, de var solgt for. Cromwell forlangte derimod de solgte Varer be
talt med deres Markedspris i Salgsøjeblikket efter Vurdering afAdmirali
tetsretten i London. Han kunde heller ikke gaa ind paa foreløbig at
opiage Danmark i Freden, da han havde forskellige andre Besværinger
mod dette Land, som ikke var blevne ordnede, da de danske Gesandter
i Okt. 1652 forlod London. Det hjalp ikke, at de nederlandske Gesand
ter erklærede, al Generalstaterne vilde garantere for enhver Sum, som
Danmark kunde komme til at betale. Cromwell vilde kun love, at naar
Kaisers »Poiiicten van deliberatie« 29/io 1653; Generalst.’s Resol. 7/n
1653. (Holl. G. P
. Charisius, Acta publ. (Danske) 1653—54. Diverse). J. Thur
loe, A Collection of State Papers I. 556 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
