Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 147
1654. 15. Sept.
derik III var rede Ul at genoplaye de i 1652 afbrudle Forhandlinger og
forøge de da opstillede Artikler med Bestemmelser om, at den ene Stat
ikke rnaatte slutte nogen Traktat, der kunde være til Skade for den an
den, og ikke rnaatte hjælpe den andens Fjender. Af en senere Skrivelse
Ul Rosenvinge 1 ses, at det særlig var Frederik III om at yore at faa en
saadan gensidig Forpligielse fastslaaet, vistnok væsentlig for al sikre sig
imod, at England ydede Sverrig Hjælp, men al han ellers foreløbig helst
vilde undgaa at slutte nogen Handelstraktat. Rosenvinge skulde derfor
foregive. at han skulde rejse hurtig tilbage, og al han var bange for, at
han ikke skulde have tilstrækkelig Instruks til at slutte om alte Sager
men kunde han ikke paa passende Maade unddrage sig videre Forhand
ling, skulde han forlsælte de i 1652 afbrudte Underhandlinger, til hvil
ken Ende Kongen sendte ham Akterne fra den lidligere Forhandling
med Kongens Bemærkninger til de da opstillede Artikler 2.
Rosenvinge mente dog at rnaatte indhente nærmere Instruks om
forskellige Punkter i den lidligere Forhandling 3. De førsle 9 Artikler
var formentliy i Orden, naar der gjordes den af det engelske Slalsraad
bevilgede Tilføjelse til § 7 (Traktatens § 3). Den 10. Artikel om, at begge
Landes Undersaatter i den anden Parts Lande ikke skulde betale mere i
Told end Landets egne Undersaatter, frembød derimod forskellige Vanske
ligheder. Det engelske Slalsraad havde ikke direkte svaret paa det danske
Forslag herom, men kun forlangt, at engelske Undersaatter ikke skulde
betale højere Told i Danmark og Norge end Hollænderne eller en anden
fremmed Nation, der nu svarede eller kom Ul at svare lavere Told end
Hollænderne, altsaa nyde Mestbegunstigelsesrel. Grunden hertil var sik
kert, at alle fremmede i England svarede langt højere Told af alle ind
og udgaaende Varer end Englænderne seiv. Efter Rosenvinges Forme
ning blev man sikkert nødt til al gaa ind paa den engelske Affattelse af
denne Artikel (Traktatens § 6), men der rnaatte da med Hensyn til Mest
begunsligelsesretten gøres en Undtagelse med Sverrig, eftersom de Svenske
jo slet ingen Told betalte; de Engelske kunde ellers finde paa at forlange
samme Privilegium. De strænge Bestemmelser i Art. 14 (Traktatens
§ 10) for Overtrædelse af Traktaten rnaatte enten mildnes eller helt ude
lades. Naar del engelske Statsraad i sin Tid havde vægret sig ved, uden
nærmere Oplysninger, at anerkende de Traktater, som Danmark-Norge
havde stuttet med andre Magter, skyldtes det sikkert den nu ophævede
Redempiionstraktat. Hvis de Engelske holdt fast ved deres Fordring eller
krævede tilfejet: saafremt disse lidligere Traktater ikke stred mod den
Sj. 1. Nr. 33. 40. - Fr. III t. Rosenvinge 25 i 1654 (Sj. T. Nr. 33,
43). 8 Fortegnelse paa nogle Poster, hvortil gøris fornøden videre Etter
retning til Tractaternes Fortsættelse, dat. Rotterdam 6/ie Marts 1654 (Indl. til
Sj. Tegn. 16/7 1654).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
