Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 1654. 15. Sept. Nr. 7.
nuværende Traktat eller nogen Artikel i den, barde man maaske hellere
hell udelade detle Punkt. Med Hensyn til de 6 af dei engelske Statsraad
opslillede Artikler, der efier Rosenvinges Mening var rei uforskammede,
vidste han ikke, hvad han skulde svare, hvis de igen bragles paa Bane.
Ål tilbyde at lage dem ad referendum af Mangel paa Instruks derom,
vilde naturligvis nu forekomme Englænderne langt mere besynderligl end
tidligere, men maaske kunde han stille disse tilfreds med el Løfte om, at
de skulde nyde de samme Privilegier med Hensyn til Told, Fyrpenge og
Visitation som Hollænderne og andre Nationer. Uden Restriktion at UL
lade Englænderne Udførsel af Tømmer og Master fra Norge var Galskab.
Han maatte ogsaa have at vide, hvad han skulde svare angaaende Gluck
sladteriolden.
I sin Resolution herpaa 1 bemyndigede Frederik III Rosenvinge til
at gaa ind paa de 9 første af de i 1652 foreslaaede Artikler med den
Tilføjelse til Art. 7, som det engelske Statsraad da gik ind paa. Art. 10
kunde Kongen ikke gaa ind paa i den fra engelsk Side foreslaaede Form,
da Nederlænderne ikke svarede højere Told i Danmark og Norge end
Kongens egne Undersaatter, og da disse nød den samme Ret i Nederlan
dene. Nederlænderne hamle ogsaa en særlig Traktat angaaende Træud
førsel fra Norge. Hvis den danske Konges Undersaatter imidlertid ikke
skulde svare højere Told end Englænderne seiv i de under den engelske
Regering hørende Lande, kunde Artiklen bevilges. I Artikel 14 skulde
der tilføjes: eftersom Staluta i hvert Land det tillader og paabyder. Den
sidste Passus om Anerkendelse af de tidligere Traktater kunde helt ude
lades, da der nu var Fred rnellem England og Nederlandene. Angaaende
de 3 første, af de fra engelsk Side foreslaaede 6 Artikler skulde han svare,
at de nu formentlig maatte betragtes som overflødige, da Redemptions
traklaten var ophævet. Med Tolden i Sundet skulde det forblive, som del
i 1645 og 1646 var aftalt med Parlamentets Afsendinge. Da Tolden i
Gliickstadt forlængst var ophævet, kunde der ikke forlanges mere af
Kongen i den Sag. Med Hensyn til Udførsel af Tømmer og Master fra
Norge kunde der ikke bevilges Englænderne mere end der var bevilget
andre Nationer.
I Begyndelsen af April refste Rosenvinge over til England, men
først hen i Maj, efier Udvekslingen af Ratifikationerne af Traktaten mel
lem England og Nederlandene, fik han Avdiens hos CromwelU. Han
overgav denne den 19. Maj to skriftlige PropositioneN. Han foreslog i
den ene en Genoptagelse af de i Okl. 1652 afbrudie Forhandlinger paa
Grundlag af de af de danske Gesandter da overgivne 14 Artikler. En
saadan Forhandling vilde sikkert føre Ul el heldigt Resultat, naar der
1 Optegnelse paa et løst Blad ved Rosenvinges Memorial. 3 Thurloe,
anf. St. II, 214, 234. 8 Holl. C. P
. Charisius. Acta nubl. Engelske 1654.
Holl. C. P
. Charisius, Acta publ. Engelske 1654.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
