Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 1657. 17./27. Juni. Nr. 9.
paa Polen syntes derimod at frernhyde færre Vanskeligheder paa Grand
af dette Riges indre Stridigheder. Man kunde ved el Angreb paa Polen
ogsaa haabe paa igen al faa Herredømmet over de preassiske Havne,
som Gustav Adolf i sin Tid havde erobret, men som Sverrig siden havde
maattet opgive ved Stilstanden i Stamsdorff 1635. Derved vilde Sverrig
ikke alene faa Herredømmet over hele den sydlige Kyst af Østersøen —
i Forvegen havde det Odermnndingerne med Rugen og Wismar og Andel
i Tolden i Warnemunde og de bagpommerske Havne — men man kunde
ogsaa haabe paa al faa belydelige Toldindtægler, hvoriil Rigets stærkt
medtagne Finanser i høj Grad kunde trænge. Ogsaa en anden Bevæg
grund kom til. Den russiske Czar havde i 165i begyndt en Krig mod
Polen. Det gjorde det ikke alene lettere for Karl Gustav at angribe Po
len, men det gjaldt lillige om al forhindre, at Rusland fik formegen
Fremgang paa Polens Bekostning, da det kunde forudses, at der saa
siden vilde komme et russisk Angreb paa Sverrigs Besiddelser i Lifland 1.
Inden Karl Gustav skred til Angreb, segle han at sikre sig imod
Forstyrrelser fra anden Kant. Allerede i Sepl. 1655 havde Grev Schlip
penbach, der som svensk Gesandt var kommen til Berlin, officielt for at
notificere Karl Gustavs Tronbestigelse, bragl Spørgsmaalet om el svensk
brandenborgsk Forbund mod Polen paa Bane. Kurfyrsten af Branden
borg skulde overlade Sverrig Byerne Pillau og Memel i Østpreussen mod
rigelig Erstatning i Polen. Det blev dog bestemt afvist af Kurfyrsten, og
i Sverrig desavouerede man siden Grev Schlippenbach. Kurfyrsten var
dog bleven urolig og begyndte at rusle sig og se sig om efter Forbunds
feller mod Sverrig. Allerede i længere Tid havde der været forhandlet
om en Alliance mellem ham og Nederlandene, men Forhandlingerne
havde hidlil ikke ført Ul noget Resultat, da det i Nederlandene herskende
Aristokratparti nærede en stærk Mistillid til Kurfyrslen paa Grund af
hans nære Slægtskab med det oraniske Hus. Frygten for, at Sverrig
skulde bemægtige sig hele 0stersøkysten og paalægge store Toldafgifter
i de preassiske Havne, særlig i Danzig, der var Hovedpladsen for Neder
landenes Kornhandel paa Østersøen, gjorde dog nu, at Nederlandene iv
rigere søgle Forbund med Kurfyrslen. Den 27. Juli 1655 sluttedes en
Alliancetraktat* paa 8 Aar. Begge Parter forpligtede sig til at under
støtte hinanden med et vist Antal Folk i Tilfælde af Angreb paa deres
Territorier, til at opretholde de nuværende Handels- og Søfartsforhold
paa Østersøen, Ul ikke at forhøje Toldafgifterne og Ul al modsætle sig
enhver voldsom Ændring i Toldvæsenet. Endvidere forpligtede Karfyr
sten sig Ul ikke at afstaa eller pantsætte nogen af sine Havne til en an
1 Erdmannsdorffer, Deutsche Gesch. 1648—1740. I. 211 — 17. M Philipp
son, Der grosse Kurfurst I. 185 ff, 2 Moerner, Kurbrandenburgs Staats
vertråge S. 187 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
