Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Nr. 9. 1657. 17-/27. Juni,
den Magt eller at afstaa nogensomhelsl Ret i dem til en saadan, en Be
stemmelse, der tydeligvis var retlel mod Sverrigs Planer.
Der havde dog været stærke Stridigheder ved Karfyrstens Hof om,
hvilken Politik man skulde vælge. Grev Georg Frederik v. Waldeck, der
i denne Periode havde stor Indflydelse paa Kurfyrsten, talte for en Til
slutning til Sverrig for ved dets Hjælp al befri sig for den polske Kon
ges Overlenshøjhed over Østpreussen, hvilket var et af Hovedformaalene
for den brandenborgske Politik. Flere af Karfyrstens ældre Raader næ
rede dog store Betænkeligheder ved en Tilslutning til Sverrig, der let
kunde blive farligere for Brandenborg end det svage Polen. Efler deres
Mening kunde man sikkert ogsaa ved en Tilslutning til Polen eller ved
at holde sig neutral faa i alt Fald en Lettelse i Lensforholdel. Samtidig
med ai de brandenborgsk-nederlandske Forhandlinger forles til Afslut
ning, gjorde Sverrig et nyt Forsog paa at drage Brandenborg over paa
svensk Side. I Juli 1655 fortes i Stettin indgaaende Forhandlinger mel
lem Grev Waldeck og Otto v. Schiverin fra brandenborgsk Side og svenske
Kommissærer, senere Karl Gustav seiv. Forhandlingerne slrandede dog
paa, at Karl Gustav forlangte, al Memel skulde overdrages Ul ham ind
lil Krigens Slutning, at Kommandanten i Pillau tillige skulde aflægge
Ed Ul ham, og al Kurfyrsten skulde afbryde Forhandlingerne med Ne
derlandene, da den paatænkte Alliance med disse var rettet mod Sverrig
og Karl Gustav ikke vilde tillade, at Nederlandene kom og spillede Fler
rer i Østersoen 1.
Ogsaa overfor Danmark søgle Karl Gustav at sikre sig. Man kunde
i Sverrig ikke være i Tvivl om, at Danmark ikke havde glemt Brømse
brofreden og vilde søge al vinde det labte lilbage, naar der frembød sig
en gunstig Lejlighed. Foreløbig kunde Danmark dog vanskelig tænke
paa at føre nogen Krig, og man følte her en ikke ringe Lettelse, da det
blev klart, at de svenske Rustninger gjaldt Polen. Man fnlgte imidlertid
med Opmærksomhed og Uro Begivenhedernes Gang, da en svensk Erob
ring af den preussiske Kyst vilde forøge Sverrigs Overmagl paa Øster
søen og sikkert komme til at skade den danske Sundiold. Danmarks
Stilling vilde dog afhænge af, hvad Nederlandene besluttede sig Ul, da
Danmark intet kunde gøre uden deres Hjælp. Karl Gustavs Politik gik
nu ud paa at skille Danmark fra Nederlandene, og han genoptog med
det Formaal for Øje en 1653 af Axel Oxenstierna fremsat Tanke om, at
Danmark og Sverrig skulde slutte sig sammen til fælles Beherskelse
og Forsvar af Østersøen. Fremmede Flaader maatte ikke faa Adgang
til den.
I Maj 1655 kom den svenske Resident Magnus Durel til København
for at indlede Forhandlinger med den danske Regering. Han skulde
Erdmannsdorffer, anf. St. I. 222—30. M. Philippson, anf. St. I. 189 — 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
