Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 1657. 17. 27. Juni. Nr. !).
drage Danmark bori fra Nederlandene og faa Danmark til at forbyde
frem mede Orlogsskibes Passage gennem Sandet. Gersdorff svarede, al
Kongen af Sverrig ganske rigtig for halvandet Aar siden hande sogi at
skilte Danmark fra Nederlandene og stadig arbejdede stærkt paa at faa
Sundet spærret, idet han gjorde gældende, at kan Danmark og Sverrig
hande Ret til ot holde Flaader i Øsiersøen, men der nar endnu intet
sluttet og Danmark vilde ikke opfglde Sverrigs Fordringer. Da Gesand
lerne nilde hane Kongens Mening al nide om Sagernes Stilling i Øsier
søen, svaredes der nogel undvigende fra dansk Side. Man nilde, som
Gesandterne skrev hjem, oabenbart hellere hore end tale, og først vide,
hvad Generalstaterne nilde gøre 1 .
Forhandlingerne med Durel, der i Febr. tog ny Fari, foruroligede
ogsaa de nederlandske Gesandter en Del. Den 21. Dec. hande Karl Gu
stav paa de oversendte AUianceudkast svaret, at huis Sverrig ogsaa skulde
paaiage sig at forsvare Norge, maatte Danmark ligeledes hjcelpe Sverrig
med at forsvare Elben og Weseren. Det var baade unødvendigt og he
tænkeligt at drage andre Magter ind i Alliancen Artiklen om de lid
ligere Trakiaters Anerkendelse maatte ændres noget. Alle Trakiater, der
kunde være Ul Præjudice for den paatænkte Alliance til Øsiersøens For
svar og Bestemmelsen deri om. ul andre Flaader ikke maatte faa Ad
gang til Øsiersøen, skålde sætles ad af Kraft. Heroin førles i Febr. liv
lige Forhandlinger. Fra dansk Side opgav man nok tilsyneladende For
dringen om, at Alliancen ogsaa skulde gådde Nord- og Vestersøens For
svar, og om Englands og Nederlandenes Oplagelse deri, men Ul Gengæld
beionede man skarpere den danske Højhed i Øsiersøen og udtalte kun, at
man vilde være villig Ul at forhandle om Midler til at holde fremmede
Flaader ude. Da de iidligere slulte.de Trakiater formentlig ikke kunde
være til Skade for nogen, skulde de forblive i Kraft. Den 20. Febr. med
delte Rigshofmester Joakim Gersdorff Durel Frederik IITs Resolution, der
gik ud. paa, at skøni der egentlig ikke var nogen videre Uenighed om
den foreslaaede Alliance, havde Frederik III dog, da de nederlandske
Gesandter indtrængende havde anmodet om, at Nederlandene maatte være
med i Alliancen, nu beslutiet at sende Ove. Juul Ul Karl Gustav for at
meddele denne, hvad der var passeret, og anmode ham om at gaa ind
paa, al Nederlandene og England optoges i Traktaten. Man havde ment
det saa megei mere nødvendigt, som Durel syntes at mangle tilstrække-
Ug Fnldmagt Ul at slutte Traktaten 2. Den 23. Febr. udfærdigedes In
struksen for Ove Juul paa hans Sendelse Ul Karl Gustav. Han skulde
fremhæve Frederik IITs Beredvillighed Ul at slutte den foreslaaede Ålli
ance, men tillige de Betænkeligheder, denne havde ved at udelukke Ne
derlandene og England derfrå. Ganske vist vedkom Herredømmet i Øster
Becker anf. St. I, 318 fT. 3 Carlbom, anf. St. S. 76 —88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
