Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 9. 1657. 17./27. Juni. 185
over de Uretfærdigheder, der fandt Sted overfor Nederlænderne ved Op
ki ævningen af Tolden i Norge. Den 30. Jan. vedtog Generalstaterne og
saa at meddele Gesandlerne i Danmark, at de holdt fast ved deres tid
ligere Resolutioner1.
Efter Modtagelsen af de nederlandske Gesandters Relation af lt.
Jan. fandt der indgaaende Drøftelser Sted i Hollands Slater af de danske
Forslag. Man besluttede 7. Marts at holde fast ved Forhøjelsen af Hjæl
pen til kan 6000 Mand og at gaa ind paa at udvide Traktaten til al
gælde ogsaa de Lande, som Kongen af Danmark ved lovlig Succession
senere kom i Besiddelse af. Derimod mente man ikke at kanne gaa ind
paa de videregaaende danske Forslag om ved kraftige Midler at genop
rette Freden i Polen og Preussen og sikre Handelen og begge Staters
andre Interesser, da Forhandlingerne, der førte til Traktaten i Elbing,
var indledede og førte med den danske Konges Vidende og Danskerne
seiv havde erklæret, at det ikke var raadeligt, at Forhandlingerne blev
trukne ad. Da Danmark senere gjorde Indvendinger, havde de neder
landske Gesandter i Preussen faaet Ordre til at forlange forskellige Eluci
dalier til Traktaten, og da disse i det vcesentlige var bevilgede af Sverrig,
mente de hollandske Stater, at man na maatte ratificere Elbingtraktaten,
hvilket man hidtil havde udsat. Hvis Danmark vilde forhandle nærmere
med Sverrig, vilde Nederlandene gerne gde deres Hjælp, og de neder
landske Gesandter skulde ved Forhandlingerne mellem Danmark og Sver
rig varetage Nederlandenes Interesser og paase, at Nederlandene kom til
at ngde de samme Fordele, som der tilstodes Danmark. Disse Beslut
ninger godkendtes af Generalstaterne 17. Marts s.
Imidlertid havde Begivenhederne i Danmark, trods de noget mis
trøsiende Efterretninger fra Nederlandene om en kraftig Optræden fra
denne Stats Side, udviklet sig i afgjort krigersk Retning. Man haabede
i Danmark paa, at det skulde lykkes at faa Kejseren til al yde Polen
Hjælp og derved faa ham til at træde aktivt op mod Sverrig. Ligeledes
haabede man paa, at Nederlandene tilsidst skulde bekvemme sig til at
hjælpe Danmark, naar det virkelig kom til Krig mellem Danmark og
Sverrig. v. Renningen kæmpede ivrigt for at overbevise Johan de Witt
om Nødvendigheden heraf, og Frederik III skrev seiv Ul Generalstaterne
S Febr., at han saa sig nødt til at angribe Sverrig og regnede paa at
Generalstaterne vilde hjælpe ham. Selius Marselis ’sendles til Nederlan
dene for at rejse et større Laan og skaffe Orlogsskibe og dygtige Søoffi
cerer og Søfolk. Paa Mødet i Odense i Slutningen af Febr. vedtog Slæn
derne ogsaa rei betydelige Bevillinger til RuslningeN.
Secrete Resol. I. 370 f. Extr, af Genst.’s Resol. 9A 1657 (Holl. C. P
.
Charisius, Acta publ. Danske. 1654—57. Diverse). 2 Secrete Resol. I. 395 f.
Becker, anf. St. I. 370. 4 Fridericia, anf. St. S. 239—47. Thurloe anf
St. VI. 35 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
