Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 1657. 18./28. Juli. Nr. 10.
dette Riges militære Kraft. Særlig sgnes Rigsraadet al have været nogel
betænkelig. Da Frederik III 22. Dec. forlangte Rigsraadeis Betænkning
om, hvorvidt han skulde indlade sig med Kejseren, Polen og Rusland,
der alle viste Tilbojelighed til et Forband med Danmark, raadede Rigs
raadet til at slutte Forbund med Kejseren, hvis denne tilbed et saadant,
men stille sig noget keligl overfor de andre; efter dets Formening sgntes
Polen ikke at være i en saadan Tilstand, at man i Øjeblikket kunde have
nogen Fordel af at slutte Forbund med dette Rige\
Som Svar paa Rosenvinges Sendelse meddelte den polske Konge
Frederik III, al han stadig havde været villig til at slutte Fred med Sver
rig, naar det kunde ske paa hæderlige Betingelser. Han forlangte Til
bagegivelse af det, Sverrig havde frataget ham i Krigen, og Garanti for
Freden af Kejseren, Danmark og Generalstaterne. Al Sverrigs Tale om
Villighed til Fred havde dog vist sig kun at være Mundsvejr, og han
havde nu bestemt sig til at fortsætte Krigen, hvilkel han ogsaa havde
meddelt de franske og nederlandske Gesandter. Da Rosenvinge ikke
havde Fuldmagt til at indlade sig paa nærmere Forhandlinger om et
Forbund mellem Danmark og Polen, havde Johan Kasimir givet nogle
af sine Raader Ordre til i Danzig at afvenie nærmere Resolution fra
Frederik III. De havde Bemyndigelse til at forhandle nærmere om el
Forbund mellem de to Riger, saasnart Rosenvinge fik tilslrækkelig Fuld
magt hjemmefra 2.
Forhandlingerne i Danzig blev dog ikke til noget, da Rosenvinge
ikke fik nogen Fuldmagt, men i Stedel fik Ordre til at rejse til Kurfyr
slen af Brandenborg for at sege at faa denne til at falde fra Sverrig.
Derimod sendte Johan Kasimir i Marts Diplomaten Tobias Morstyn til
København for ai forhandle om Afslutningen af et Forbund 3. Han an
kom til København den 10. April og havde den 15. April en Avdiens
hos Kongen, i hvilken han foreslog et evigt Forbund mellem de to Riger
mod Sverrig, hvilket Forbund Kejseren og Rusland skulde opfordres til
at tiltræde. Begge Parler skulde forpligte sig til ikke ai slutte Fred med
Sverrig aden den anden Parts Vidende og Samtykke. Til al forhandle
med Morstyn udnævntes Rigshofmester Joakim Gersdorff og Peder Reedtz i.
Fra dansk Side var der nu større Tilbojelighed til en Forbindelse med
Polen. Paa det store Siændermøde i Odense i Febr. 1657 havde man
vel ikke vedtaget Krigen mod Sverrig, men dog ved at bevilge betydelige
Midler til Rustninger i Virkeligheden samtykket i den. I en Betænkning
af 22. April gav Rigsraadet ogsaa formelt sit Samtykke til Krigen og
1 Dsk. Mag. 3. R. IV. 295 ff. 2 Joh. Kasimir t. Fr. III 9A 1657 (Polen
A. I.). ! Fuldmagt 18/a 1657 (Dogiel, Codex dipl. regni Poloniæ I. 380).
‘ Becker, Saml. t. Fr. IIPs Hist. I. 189 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
