Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 1657. 30. Okt. Nr. 11,
nere med 4000 Mand. I del store Tredagesslag ved Warschau 18.—20.
Juli 1656 vandt de lo Fgrster ogsaa en afgjort Sejr over en langt større
polsk Hær, men Sejren var mere glimrende end af varig Virkning. Snart
stod igen store polske Hære i Marken mod Karl Gustav, og den 15. Nov.
1656 kunde Johan Kasimir endog holde sit Indtog i Danzig. Da der
samtidig fandt en Tilnærmelse Sted mellem Polen og Østrig, og den
sidslnævnle Magi paatog sig at mægle i Krigen og at understøtte Polen
med et Hjælpekorps paa 4000 Mand, maalte Karl Gustav for at holde
fast paa Kurfgrsten ved Traktaten i Labiau 10. Nov. 1656 anerkende
Kurfgrsten og hans retmæssige mandlige Efterkommere som suveræne
Herskere over Østpreussen og Ermeland 1.
Kurfgrsten havde derved naael et af sine Hovedformaal, men da
del stadig blev mere og mere usandsynligt, at Karl Gustav skulde kunne
hævde sit Herredømme i Polen, var Sverrigs Anerkendelse af hans Suve
rænilel ikke saa meget værd. Da Østrig ved en Traktat 17. Maj 1657,
hvorved den ungarnske Konge forpligtede sig til at sende et Korps paa
12,000 Mand til Jljælp for Polen, offwielt slultede sig til denne Stal mod
Sverrig, og da Danmark ved sin Krigserklæring afl.Juni ogsaa traadte
ind i Rækken af Sverrigs Fjender, begyndte Kurfyrsten alvorligt at over
veje Tanken om at skille sin Sag fra Sverrigs og slutte sig til deltes
Fjender, navnlig da Karl Gustav i Slutningen af Juni 1657 med Største
delen af den svenske Hær forlod Polen for at vende sig mod Danmark.
Kurfyrsten vilde nu komme Ul at staa saa godt som ene overfor Polen
og Østrig. Paa Opfordringer til Kurfyrsten om ai falde fra Sverrig
manglede det heller ikke. Adlerede i Jan. 1657 havde Kong Frederik III
givei Henrik Villumsen Rosenvinge, der da opholdt sig som Gesandt hos
den polske Konge, Ordre til al begive sig til Kurfyrsten for at undskylde,
at det paa Grand af utilslrækkelig Fuldmagt for den svenske Resident
Durel gik saa langsomi med Forhandlingerne mellem Danmark og Sver
rig, ved hvilke Kurfyrstens Gesandt i København Ewald v. Kleist opiraadte
som Mægler. Han skulde tillige gøre opmærksom paa, at den danske
Konge og Nederlandene var stærkt betænkelige ved den nuværende Til
stand, hvor den fri Handel paa Østersøen var undertrykt og Danzig
truet. Hvis Kurfyrsten ikke kunde faa Sverrig til at give efter i disse
Spørgsmaal og genoprette de gamle Forhold, maalte det komme til al
vorlige Forviklinger. Kurfyrsten seiv havde ogsaa stor Interesse i, at
disse Forhold blev ændrede, og skilte han nu sin Sag fra Kongens og
Generalstaternes, vilde han maaske ikke senere kunne finde den Sikker
hed og Fordel, som Kongen gerne ønskede ham 2.
I den følgende Tid søgte Rosenvinge at bearbejde Kurfyrsten og
2 Instruks for Rosenvinge 2, /i 1657
Moerner, anf. Skr, S. 211 ff.
(Dsk. Kane. Instruksbog 1613—69).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
