Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 205
1657. 30. Okt.
handlingerne hurtig til Afslulning. Den 16. Okt. gav Frederik III sine
Kominissærer Fuldmagt til al afslulte Traktaten. Den underskreves 30.
Okt. fA) og stemmede i alt væsentligt overens med de i Wreichs Inslruk
lion opstillede Artikler, dog specificerede den noget nøjere den Salisfak
tion, man vilde kræve af Sverrig. Arliklen om, at Kongens Flaade skulde
beskgtte Kurfgrstens Havne, indskrænkedes ogsaa noget ved Tilføjelsen:
saafremt den danske Konge ikke behøvede den til Forsvar af sine egne
Lande. Samme Dag undertegnedes en Separatoverenskomst (B), hvorved
Danmark paatog sig Garanti for Traktaten i Wehlau og Kurfgrsten Ga
ranti for Traktaten 18. Juli 165 7 mellem Danmark og Polen.
Da Traktaten sluttedes, var Danmarks militære Stilling bleven sær
deles kritisk. Natten til den 24. Oktober havde den svenske Hær erobret
Frederiksodde og laget Størstedelen af den danske Hær i Fæstningen til
Fange. Hele Halvøen var nu tabt og Fyen stærkt truet. Det gjaldt der
for om at skaffe Hjælp saa hurtig som muligt. Allerede den 26. Okt.
udfærdigedes Instruks for Generalkrigskommissær Ditlev Ahlefeldt, Amt
mand i Flensborg, der skulde gaa som Afsending til Kurfgrsten for at frem
skynde Ratifikationen. Han skulde tillige anmode Kurfgrsten om enten
alene eller i Forening med den polske General Czarnecki, der med en
polsk Hær var rykket ind i Pommern, at rette et alvorligt Angreb paa
Svensk-Pommern for at tvinge Karl Gustav til at trække sin Hær tilbage
fra Danmark og Hertugdømmerne. Naar det skeie, vilde Frederik III
lade den danske Hær følge efter eller med den gøre et Indfald i Bremen,
hvilket man fra dansk Side ansaa for det heldigste. Frederik III vilde
med sin Flaade forhindre, at der fra Sverrig sendles Hjælp til Pommern.
Ditlev Ahlefeldt skulde, om fornødent, søge al vinde Kurfgrstens Ministre
ved forskellige Løfter, særlig den indflydelsesrige Generalfelttøjmester
Otto v. Sparr, hvem han maatte love enten en aarlig Pension eller et
godt Gods i Bremen, naar dette Hertugdømme var erobret. Ogsaa Czar
necki skulde Ahlefeldt besøge for at faa ham til at fremskynde den
polske Hjælp \
Ditlev Ahlefeldt kom Ul Berlin 21. Nov. De brandenborgske Mi
nistre lagde ikke Skjul paa, at del vilde være vanskeligt at faa Kurfyr
sten tit at gribe til Vaaben mod Sverrig, saalænge Østrig ikke havde be
stemt sig. v. Spar, der afslog Godset i Bremen, men tog imod den til
budte Pension, foreslog, at den danske Konge skulde se at faa Østrig til
at overlade Polen en 3 5000 Mand, hvis Kong Leopold af Ungarn ikke
vilde lade dem optræde i sit eget Navn. Ahlefeldt, der saa, at man vilde
søge at trække Tiden ud, indgav den 27. Nov. en skriftlig Memorial,
hvori han krævede Ratifikation af den afsluttede Traktat og et snarligt
Instrukser for D. Ahlefeldt til Kurfyrsten og Czarnecki 26/io 1657 (Bran
denborg C. Ordrer t. D. Ahlefeldt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
