Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Nr. 13. 1658. 26. Febr.
fra dansk Side, og paa Gottorp udstedle han 9. Sept. en Instruks for
sine udsete Forhandlere Grev Korfits Ulfeldt og Friherre Sten Bjelke. De
skulde forlange alle andre, ogsaa den franske Resident, udelukkede fra
de egentlige Forhandlinger; disse vedkom kan Danmark og Sverrig. I
en senere hemmelig Biinslruks 12. Sepl. præciserede Karl Guslav nær
mere sine Fordringer. Disse var særdeles vidtgaaende. Halland skulde
definitivt afslaas til Sverrig; desuden Skaane, Blekinge, Bornholm, Salt
holmen, Hven, Moen, Øerne i Kattegat, Kalø Len, Baahus Len i Norge,
Trondhjems Len og Island. Endvidere skulde de svenske Underhandlere
kræve de Lande, som Hertugdømmet Bremen kunde gøre Krav paa (her
med sigtedes særlig til Ditmarsken og Delmenhorst), og i Holsten Grev
skabet Pinneberg, eventuelt mod Afkald paa Fordringerne paa Ditmar
sken. Grev Korfits Ulfeldt skulde have alle sine Besiddelser tilbage. De
svenske Gesandler skulde tillige understøtte Hertugen af Gottorps even
tuelle Fordringer. End gderligere skulde de kræve en Skadeserstatning
i Penge paa 2 Millioner Rdlr. til Sverrig. Der kunde dog ske Afslag,
baade hvad Landene og Pengene angik, efter nærmere Resolution af
Kongen.
Da de Meules døde straks efter sin Tilbagekomst til København, og
den franske Gesandt hos Karl Gustav, d’Avaugour, ogsaa døde i Lubeck
i Sept., kom der foreløbig ikke mere ud af den franske Mægling. Ogsaa
England forsøgte, som ovenfor nævnt, en Mægling. I Sept. kom Philip
Meadowe som Gesandt til København, samtidig rejste Generalmajor Jeph
son som engelsk Gesandt til Karl Gustav. Baade Frederik III og Karl
Gustav antog den engelske Mægling, og der førtes ogsaa i den følgende
Tid en Række Forhandlinger, men uden at Parterne paa nogen Maade
kom hinanden nærmere. Der kunde ikke være Tale om, at Frederik III
vitde gaa ind paa de fra svensk Side opstillede Fordringer. Han vilde
ogsaa have Forhandlingerne førte paa en almindelig Fredskongres, hvor
tillige det polske Spørgsmaal skulde behandles, medens Karl Gustav vilde
have en separat Forhandling mellem Danmark og Sverrig.
Karl Guslavs ved den strænge Vinter muliggjorte Overgang til Fgen
og Erobringen af dette Land den 30. og 31. Jan. 1658 tvang Danmark
til at gaa ind paa den separate Forhandling. Efter Frederik HTs Op
fordring meddelte Meadowe 3. Febr. Karl Gustav, at Frederik III var
villig til at slutte Fred hurtigt og havde udset Rigshofmester Joakim
Gersdorff og Rigsraad Kristen Skeel til paa hans Vegne at føre Forhand
lingerne. Del overlodes Karl Gustav at faslsætie Sted og Tid for disse,
men man ønskede straks Vaabenstilstand. Meadowes Skrivelse overleve
redes til Karl Gustav i Odense 4. Febr. Karl Gustav svarede straks næste
Dag, at han var villig til Forhandling. Denne skulde fnde Sted inden
8 Dage enten paa Sprogø eller i Rudkøbing paa Langeland. Fra hans
Side skulde Forhandlingerne føres af Korfits Ulfeldt og Sten Bjelke; den
franske Gesandt Terlon og de engelske Sendebud skulde være til Stede
som Mæglere. En Vaabenstilstand vilde Karl Gustav absolut ikke gaa
ind paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
