Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 221
1658. 26. Febr.
have Erstatning for den Skade, han havde lidt ved Krigen, og Sikkerhed
for, al han ikke i Fremliden blev saaledes behandlet. Danmark maatte
ikke bestride den svenske Konges Prætensioner paa Delmenhorsl og Dit
marsken og skulde afstaa alle sine Fordringer paa Godser og paa Gejst
ligheden paa Rugen til Sverrig. Endvidere skulde nogle i Danmark væ
rende Tapeler, som var til Vanære for Sverrig, enten brændes eller over
stryges med andre Earver, ligesom del af den danske Krone mod Kongen
af Sverrig udgivne Manifest og Skriftet «Jus fetiale « skulde lilintetgøres
og ikke mere sælges. Korfils Ulfeldt og Leonora Christine skulde have
alle deres Godser og Len tilbage og Erstatning for lidt Skade. De maatte
for Fremtiden frit bo i Danmark med deres Slægt, og Leonora Christi
nas Grevindetitel skulde anerkendes. Ligeledes skulde Ebbe Ulfeldt have
Erstatning for sine Fordringer og for lidt Skade. Den svenske Armé
skulde have Lov til at blive i Danmark til Midten af Maj.
De danske Kommissærer erklærede straks disse Betingelser for alt
for haarde. Forinden de kunde svare definitivt paa dem, maatte de til
bage til København for al forhandle med Kongen og Rigsraadet. For
handlingerne forlsatles dog den 12. og 13. Febr. De danske Kommis
særer lovede at anbefale deres Konge Afstaaelsen af Skaane, Halland
og Blekinge, mod at Sverrig opgav sit Krav om nogen Ret med Hensyn
til Passagen gennem Sundet. Danmark vilde desuden overlade Sverrig
2000 Mand til Fods og 2000 Ryttere, tilbagive Korfils Ulfeldt hans God
ser og Ejendele, iilintetgøre de mod Sverrig i Danmark trykte Manifester
og opbrænde eller overstryge de for Sverrig vanærende Tapeter. Spørgs
maalene om en Skadeserstatning i Penge og Oplagelsen af Parternes
Allierede i Traktaten skulde henskydes til de lo Kongers Åfgørelse. Fra
svensk Side lod man Fordringen om Afstaaelsen af Island, Færøerne og
Møen falde, ligesaa Fordringen om Aggershus Len paa 30 Åar. End
videre vilde man lade sig iwje med 8 Orlogsskibe i Stedet for 12 og op
give de svenske Fordringer paa Delmenhorsl og Diimarsken, hvis Dan
mark vilde afstaa Trondhjem Len med alle Lande og Øer nord derfor.
De danske Underhandlere turde dog heller ikke tage Ansvaret for at
slutte Fred.paa disse Betingelser, forinden de havde talt med Frederik III.
De vilde dog ikke afbryde Forhandlingerne, men foreslog Genoptagelse
af dem i Køge eller et Sted nærmere København. De svenske Under
handlere erklærede, at de ikke kunde love noget bestemt herom, men de
vilde gøre hvad de kunde.
Da man i København var uden Eflerretning om, hvorledes det gik
med Forhandlingerne, og da der den U. Febr. kom Eflerretning om, at
Karl Gustav nu stod i Køge med sin Armé, sendte Frederik III samme
DagsAften den tidligere Resident i Sverrig Ove Juul til Karl Gustav med
en Uaandskrivelse, som Ove Juul skulde overlevere i en hemmelig Av
diens, hvori Frederik III anmodede om en kort Vaabenstilstand, undei
hvilken man kunde forhandle om en Fred, der kunde føre til en nær
mere og uopløselig Alliance mellem de to Riger, hvortil Frederik III var
særdeles villig, saafremt Karl Gustav vilde stille rimelige Fredsbetingelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
