Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 1658. 26. Febr. Nr. 13.
vælge mellem to Vilkaar. Det ene var: Afstaaelse af Trondhjem Len
for 30 Aar paa de ovennævnle Betingelser og desuden Betaling af 1 Mill.
Rdlr., Ranson for Fangerne, Afstaaelse af Pinneberg, Overlevering af de
begærede Orlogsskibe og Forbehold af de svenske Prætensioner paa Del
menhorst og Dilmarsken. Det andel var: Fuldstændig Afstaaelse af
Trondhjem Len. De Svenske maatte kræve et bestemt Svar, da Sagerne
ikke taalte længere Udsættelse.
I den folgende Konference mellem de danske og svenske Kommis
særen, hvori ogsaa den engelske Gesandt Meadowe og den franske Ge
sandt Terlon deltog, blev man snart enig om de 4 første Ariikler i den
tidligere aftalte Form. De Danske pointerede, al de seiv var slærkl in
teresserede i, at ikke fremmede Flaader med Magi iillvang sig Passage
gennem Sandet, men der kunde indtræde Tilfælde, hvor man ikke kunde
hindre det. Artiklerne 5—8 voldte heller ingen Vanskelighed. Om Trond
hjem Lens Afstaaelse stod der en haard Strid. Da Bjelke imidlertid til
sidst erklærede, at de danske Kommissæren maatte gaa ind paa et af de to
stillede Forslag, hvis der skulde blive nogei af Traktaten, indvilgede
de danske Kommissæren tilsidst i Trondhjem Lens fuldstændige Afstaaelse.
Frederik III gjorde i sidste Øjeblik el Forsøg paa at redde Trondhjem
Len ved 17. Febr. at give sine Kommissæren Ordre til at tilbyde Born
holm i Stedet, som han da formenie ikke skulde afstaas, ligesaa vilde
han hellere afstaa Færøerne end Bahus Len, men endnu samme Dag
gav han dem Ordre til at gaa ind paa Afstaaelsen af Skaane, Halland,
Blekinge, Bornholm, Trondhjem og Bahus Len med andel mere og straks
slutte Freden paa de Betingelser, de kunde faa. Samtidig forelagde han
dog de af Underhandlerne sendte Fredsbeiingelser for Rigsraadel og ud
had sig dels Betænkning derom. I sin Betænkning 18. Febr. udtalte
Rigsraadel. at man, saafremt Freden ikke allerede var sluttet, skulde
søge at faa indsat en Bestemmelse om, at Indbyggerne i de Provinsen,
der afslodes til Sverrig, skulde nyde de Love, Privilegier og Friheder,
som de havde haft under Danmark. Ligesaa skulde man se al faa del
svenske Krigsfolk ud af Landet, saasnart Freden var sluttet. Men forøv
rigt mente Rigsraadel, ligesom tidligere, at man hellere maatte antage
de foreslaaede Betingelser, hvor haarde de end var, end sætte alt paa
Spil. Frederik III gav ogsaa 18. Febr. sine Kommissæren Ordre til at
soge al faa indsat en Artikel, der sikrede Indbyggerne i de afstaaede
Lande deres hidlidige Privilegier. Ligesaa skulde de faa indsat en Be
stemmelse om, at Artilleri, Muniiion og Proviant maatte føres bort fra
de Fæslninger, der skulde afstaas, og faa de Svenske til at eftergive de
200.000 Rdlr., som de endnu krævede. Nogle andre mindre væsentlige
Ændringer ønskedes ogsaa.
I Konferencen den 18. Febr. lykkedes det at naa til Enighed. De
svenske Kommissærer gik ind paa at sikre Indbyggerne ide afstaaede
Lande deres gamle Privilegier, forsaavidt de ikke stred mod Sverrigs
fundamentale Konstilulioner, ja Karl Gustav lovede endog snarene at
ville forøge end formindske Privilegierne. Ligesaa gik de ind paa, al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
