Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Nr. 13. 1658. 26. Febr.
Fæstningerne skulde overleveres aden Artilleri og Munition. Om Trond
hjem Len var der endnu lidi Strid, idet de Danske kan vilde afstaa del,
som Peder Vite na havde det inde, medens de Svenske krævede det af
slaaet med alle Appertinentier. Derimod lod Svenskerne de begærede
200,000 Rdlr. falde og gik ind paa at sætte Tiden for de svenske Trop
pers Bortdragen frem fra 15. til 2. Maj. Om Eftermiddagen den 18. Febr.
anderskreves Fredspræliminærerne i Taastrup af begge Parters Kommis
særer og af Terlon og Meadowe som Mæglere. Præliminærfreden ralifi
cerédes af de to Konger den 19. Febr., og i Ratifikationerne fastsaltes, al
Præliminærfreden skulde nærmere adformes i behørig Form i Roskilde,
da Forholdene i Taastrup var saa abekvemme, ligesom der her skulde
træffes nærmere Bestemmelser om Udførelsen af Freden.
Karl Gustav havde været ikke mindre ivrig end Frederik III for al
naa til en hurtig Afslulning. Den Hær, han havde med sig, bestod kun
af en 5000 Mand, og et pludseligl Tøvejr, der afbrød Forbindelsen med
Fyn °9 Jylland, kunde bringe ham i en meget prekær Stilling. Den
udenrigspolitiske Situation frembød ogsaa store Farer. Fra Nederlandene
kom Efterrelning om, at Hollands og Vestfrieslands Stater havde beslatlet
enten at hjælpe Danmark med den i de tidligere Alliancer fastsatle Hjælp,
6000 Mand, som Danmark egentlig ikke kunde gøre Fordring paa, da
det seiv var Angriberen, eller at gribe til andre virksomme Midler for al
afværge Danmarks Undergang, og at der skulde skrives til de neder
landske Gesandter ved det svenske Hof om at erklære til Karl Gustav, at
Nederlandene ikke ved en Udveksling af Ratifikationerne af Elbingtrak
taten af 1. Sepl. 1656 og Elucidationen dertil vilde afskære sig fra at
understøtte Danmark for at forhindre dets fuldstændige Ruin 1. Fra
Holsten kom der ogsaa mere og mere truende Efterrelninger om bran
denborgske Troppebevægelser og om en umiddelbart forestaaende Alli
ance mellem Kejseren, Brandenborg og Polen mod Sverrig 2.
Allerede den 19. Febr. begav baade de danske og svenske Under
handlere sig til Roskilde, hvor Forhandlingerne aabnedes Dagen efter
med at Svenskerne overgav et af dem opsat Projekl for Fredseksekutio
nen. Man forlangte heri øjeblikkelig Overlevering af de 2000 Ryilere
og 2000 Fodfolk. Den svenske Konge vilde forlade Sjælland med sine
Tropper, saasnart Fæstningerne. i Skaane var overleverede til ham. Der
fastsattes bestemte Tidsfrister for Rømningen af de øvrige af Sverrig be
salte Lande sammen med Overleveringen af de Lande, Danmark skulde
afstaa. Kongen af Danmark skulde give særskilte Cessionsbreve paa de
Lande, han skulde afstaa. De danske Kommissæren svarede herpaa den
1 Secrete Resol. van Holland en Westvriesl, I, 579, 582. 2 Traktaten
vai allerede afsluttet 4. Febr., uden at dog hverken Karl Gustav eller Dan
skerne vidste noget om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
