Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 1658. 5./15. April. Nr. 14.
14.
1658. S./lS. April (Haag). Traktat mellem den danske Gesandt
Henrik Villumsen Rosenvinge og nederlandske Deputerede
angaaende Maalingen af de nederlandske Skibe, der sejle
paa Norge efter Trælast.
Original paa Papir, underskrevet og beseglet af Underhandlerne.
(Rigsarkivet i Haag).
K; Koncept fra nederlandsk Side, med Bemærkninger af Rosen
vinge.
Tr.: Aitzema, Sakeu van Staet en Oorlogh. (Folio) IV. 276 f.,
(Kvart) VIII. 206 —10. Corn. Gau, Groot Placaet-Boeck II. 577—82,
Recueil des Traitez III. 729—33 (med fransk Oversættelse). J. du
Mont, Corps dipl. T, VI. P
. II. 213 —17 (med fransk Oversættelse).
Ved den af Korfits Ulfeldl den 2. Febr. 1647 i Haag sluttede Trak
tat angaaende Skibsmaalingen og Trælasitolden i Norge (se Danmark-
Norges Traktaten IV. 520) var der for Trælasiskibenes Vedkommende
blevet indført en Drægtighedstold af 1 Rdlr. pr. Læst. Skibene skulde
maales i Holland efter en i Traktaten fastsat Maalecerter, og i det der
efter beregnede Læstetal skulde afkortes en Femtedel, da Skibene ikke
kunde lades saa fuldslændigt med Trælast som med andet Gods. Der
var truffet detaillerede Besiemmelser om, hvor paa Skibet Maalingen
skulde foregaa, og ethvert Skib skulde være forsynet med et af Maalerne
udstedt Brev, der angav Skibets Drægtighed i Læster. Læstetallet skulde
være indbrændt paa Sejlbjælkerne og paa For- og Bagstavnen. Kom der
Skibe Ul Norge efter Trælast, som ikke var maalte i Nederlandene, skulde
der finde en Maaling Sted i Norge, efter den samme Certer, af lige mange
dansk-norske og nederlandske Skippere (Art. 18).
Det varede dog ikke mange Aar, før der fra dansk Side rejstes Kla
ger over, at de nederlandske Skippere ikke overholdt Traktatens Bestem
melser, men paa forskellige Maader søgte at omgaa disse. Der klagedes
saaledes over, at Maalebrevene og de i Skibene indbrændte Læstetal ikke
stemte overens, saa Tolderne i Norge ikke vidsle, hvilken af Delene
de skulde rette sig efter. De indbrændte Tal var ofte udslettede eller
utydeliggjorte og der var rettet i Maalebrevene. Skønt de Skibe, der sej
lede til Norge efter Træ, ikke maatte være mindre end 50 Læster, var de
det dog ofte. Men hvad der var endnu værre, var dog, at Skibene i
Virkeligheden ofte var langt større, end de var maalte og takserede Ul,
idet man i Nederlandene gik over Ul en anden Bygningsmaade med
større Bredde og Dybde for og agter, hvorved Maalingen, der efter Trak
taten skulde ske paa et bestemt Sted af Skibet, slei ikke kom Ul at angive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
