Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 1658. 5./15. April. Nr. 14.
Den danske Regering havde dog ikke indskrænket sig til at klage i
Nederlandene, men ogsaa i Norge paa egen Haand truffet Forholdsregler
til at imødegaa de nederlandske Skippeves Misbrug. Allerede den 13.
Sept. 1655 havde Toldforvalteren søndenfjælds Daniel Knoff faaet Ordre
til at lade de nederlandske Skibe, der var hyggede anderledes, end del
var brugeligi, da Traktaten af 2. Febr. 16b7 sluttedes, og de Skibe, om
huis rigtige Maaling og Brænding der var Tvivl, maale og brænde paany
i Norge i Overensstemmelse med Traktaten, og den 23. Febr. 1656 ud
sledtes der en udførlig Instruks for ham angaaende Skibsmaalingen. Om
maalingen af de Skibe, der var ombyggede, og af de Skibe, om hvis Maa
lings Rigtighed der var Tvivl, skulde finde Sted ved Flækkerø fra 31.
Marts til 1. Maj, og siden i Laurkullen fra 10. Maj og Aaret ud. Alle
Skibe, hvis Maalebreve ikke var udfærdigede i Overensstemmelse med
Traktaten, skulde undersøges og Maalebrevene rettes. Nye Maalebreve
skulde udfærdiges, hvori alt skulde specificeres, og indføres i en særskilt
Bog, der hvert Aar skulde indsendes til Kancelliet i København. Alle
Skibe, der ikke tidligere var maalte og brændte, skulde maales og bræn
des. De Skippere, der vægrede sig ved al lade deres Skibe maale og
brænde, skulde behandles som fremmede og fortolde deres Varer stykke
vis. Mente en Skipper, at han var sat for højt, kunde han kræve en ny
Maaling med Salt, i Kristiansand for de ved Flækkerø maalte Skibe, i
Kristiania for de ved Laurkullen maalte Skibe 1.
Denne Ommaaling, der bragtes Ul Udførelse, da de nederlandske
Skibe i Foraaret 1656 kom Ul Norge efter Træ, fremkaldte hæftige Pro
tester og Klager fra de nederlandske Skipperes Side. Disse Klager be
handledes i Maj i Generalstaternes Forsamling, og del besluttedes, at
Kommissærerne for de danske Anliggender skulde forebringe Klagerne
for de danske Ministre i Haag lilligemed en Klage over, at der i Modstrid
med Art.13 i Traktaten af 2. Febr. 1647 krævedes Fyrpenge ved Lindes
næs (y>Neus«). Tillige skulde der skrives Ul de nederlandske Gesandler i
København om ogsaa at klage til den danske Regering. Plakaten af 7.
Marts skulde sendes dem med Rosenvinges Anmodning om at udsætte
Offentliggørelsen af den*.
De nederlandske Gesandler i København henvendte sig ogsaa med
Klager til Rigshofmester Joakim Gersdorff og Kansler Kristen Thomsen
Sehested. Disse hævdede, at Maalingen ikke mere kunde finde Sted efter
den i Traktaten 2. Febr. 1647 fastsatte Maalecerter paa Grand af de
Forandringer, der var foretagne i Bygningen af Skibene. Meningcn med
vinge til Generalst. 18/3, 14/s4 April 1656; Ekstr. af Generalstaternes Resol. 18/s
1656 (Holl. C. Char. Acta publ. Danske. Div.). 1 Norske Rigsreg. XI. 394,
476 ff. 2 Ekstr. af Generalst.’s Resol. 81/s 1656 (Holl. C. Char. Acta publ.
Danske. Div.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
