Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 14. 1658. 5./15. April. 249
Traktaten 164T var jo, at Skibene skulde maales og takseres efter deres
falde Drægtighed og derefter have en Femtedel afkortet, fordi man ikke
kunde stave Skibei saa stærkt med Træ som med Hvede eller Salt. Men
ved den ny Bygning af Skibene fik Nederlænderne, naar man maalte
efter den gamle Maalecerter, i Virkeligheden langt mere end en Femtedel
af Skibets virkelige Drægtighed fritaget for Told. De nederlandske Ge
sandter henholdt sig heroverfor til den i Traktaten fastsatte Maalings
maade. Den maatte man rette sig efter, seiv om den var til Fordel for
Skibsejerne. I alt Fald kunde ingen Forandring foretages aden begge Par
ters Samtykke. Med Hensyn til Fyret paa Lindesnæs erklæredes fra dansk
Side, ai det var opstillet efter Ønske fra de nederlandske Skippere, der
havde lovet at bære Omkostningerne derved, men ansaa man det na for
unødvendigt, vikle Kongen gerne afskaffe baade Fyret og Fyrpengene 1.
De nederlandske Gesandter indgav ogsaa officielt en Memorial til
den danske Konge, hvori de klagede over, at ved den i Norge foretagne
Ommaaling forhøjedes ganske vilkaarligt Skibenes Drægtighed med en
20—30 Læsler, ja andertiden krævede Tolderne endog Told af Varerne
stykkevis. I sit Svar herpaa 11. Juni hævdede Frederik III, at de neder
landske Skipperes Klager over Ommaalingen i Norge var aberetligede.
Han vilde kan have Traktaten af 2. Febr. 164 7 efterkommet efter dens
virkelige Mening, at adfinde Skibenes rette Drægtighed, men del fik man
ikke ved at rnaale Skibene af den ny Bygning efter den gamle Maale
certer. Da de Klager, som hans Gesandter i Nederlandene havde frem
ført, ikke havde fort til nogel, havde han seiv maatlet træffe Forholds
regler mod Misbrugene, saa meget mere som Skipperne paa de neder
landske Skibe af den gamle Bygning klagede over dem, da de saa ikke
kunde konkurrere med Skibene af den ny Bygning. Kunde det bevises,
at noget Skib ved Maalingen i Norge var blevet takseret for højt, skulde
det blive redresseret og den for meget opkrævede Told blive betalt
tilbage 2.
Fra dansk Side saa man helst, ai Striden blev bilagt i Mindelighed,
for al Nederlænderne ikke skulde indstille Farten paa Norge. Man lod
derfor forstaa, at man var villig til foreløbig at opgive Ommaalingen af
de nederlandske Skibe i Norge, naar Generalstaterne vilde gaa ind paa
Foi handlinger om en ny Form for Maalingen af Skibene, og der udgik
21. Juni 1656 Ordre til Daniel Knoff om, at han, hvis de nederlandske
Skippere besværede sig over hans Maaling af Skibene, særlig dem af den
nU Bygning, indtil videre maatte nøjes med al kræve Tolden erlagl efter
den i Nederlandene foretagne Maaling efter de gamle Certre mod Revers
Nederl. Ges. til Generalst. Vn, 8/is Juni 1656 (Holl. C. Char. Acta publ.
Danske. Div.). 2 Memor. fra de nederl. Ges. t. Fr. III. (udat.); Fr. III’s
Svar 11U 1656 (Holl, C. Char. Acta publ. Danske. Div.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
