Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 1658. 5./15. April. Nr. 14.
sket Misbrag ved Maalingen. Ved Art. 3 skulde tilføjes, at den ny Maa
ling skulde foregaa i Norge. De i Årl. ’t omtalte nye, ikke tidligere
maalte Skibe skulde maales med Sali eller Huede 1.
Nogen Overenskomst kunde ikke sluttes i Nederlandene, og den
videre Forhandling henlagdes foreløbig til København. De nederlandske
Gesandter her havde 20. Dec. 1656 indgivet en ny Memorial, hvori de
hævdede Berettigelsen af de nederlandske Klager over Daniel Knoffs Op
træden i Norge, men erklærede, at hvis Kongen vilde raade Bod derpaa,
vilde Generalstaterne ogsaa raade Bod paa de Misbrag, der fra neder
landsk Side havde fundet Sted i Norge. Da de trods Løfte ikke fik
noget Svar herpaa, indgav de 11. Marts en ny Memorial, hvori de be
gærede Svar, da Foraaret nærmede sig og Farten paa Norge skulde be
gynde, og anmodede Kongen om at sørge for, at de Skibe, der sejlede til
Norge efter Trælast, blev forioldede efter deres gamle Maal. Dette førte
Ul, at Charisius 1 4. Marts fik Befaling Ul at meddele Generalstaterne, at
der allerede var givel Ordre Ul ai yde Erstatning for de Ulovligheder
med Opkrævning af Told og andet, som Tolderne i Norge uden Kongens
Vidende havde gjort sig skyldige i. Hvis Charisius mødle saa store
Vanskeligheder ved Forhandlingerne om en ny Skibsmaalingsiraktat, at
den ikke kunde drives igennem, uden at Skibsfarten paa Norge standsede
en Tid, saa Kongen hellere, ai Farten foreløbig fortsattes efter den gamle
Traktat, indtil man kunde blive enig om en ny Maalecerter2.
I Slutningen af Maj sendte Generalstaterne deres Gesandter i Dan
mark Udkast til en Overenskomst, baseret paa del nederlandske Stand
punkt, for at de skulde forhandle med den danske Regering derom. Paa
dansk Side var man i Øjeblikket ikke særlig ivrig for denne Forhandling.
Først omkring Midten af Juli fremkom de Danske med et Modforslag,
der afveg stærkt fra det nederlandske. Ien mundtlig Konference lykke
des det de nederlandske Gesandter at faa de Danske til at gaa ind paa,
at Ommaalingen af de Skibe, der nylig var maalte i Norge, skulde fore
gaa i Nederlandene i Stedet for i Norge, hvis der klagedes over den
første Maalings Rigtighed, men iøvrigt fastholdt man fra dansk Side
Paastanden om, at Skihene af den ny Bygning havde større Drægtighed
end Skibene af den gamle Bygning, hvorfor Maalingen efter den i Trak
taten 16J7 fastsatie Maalecerter ikke mere kunde bruges. For imidlertid
at faa en Ende paa Striden herom foreslog den danske Regering, at el
bestemt Åntal Skibe af den ny og den gamle Bygning paa Kongens Be
kostning og i Overværelse af Repræsenlanier for begge Stater skulde
1 Artikl. opstillede af de nederl. Kommissærer; Sel. Marselis’s og Knoffs
Bemærkn. dertil. (Holl. C. Char. Acta publ. Danske. Div.). 2 Memorial
fra de nederl. Ges. 11./21. Marts 1657 (Holl. C. Char. Acta publ. Danske. Div.).
Fr. III t. Charisius 1657 (Dsk. Kane, Instruksbog 1613 — 69),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
